50 / 341
K L A S S I C I SME N S B Y
3 8 9
ling var ikke baseret paa en solid indenlandsk produktion. Paa den anden side
kan ingen nægte, at den københavnske købmandsstand havde formaaet at drage
store fordele af denne situation og herved skabt sig selv og den by, de levede i,
en betydelig gevinst.
Den københavnske storhandel var samlet paa forholdsvis faa hænder, men
dens udbytte kom adskilligt flere til nytte. Det var ret almindeligt, at den køben
havnske mellemstand overlod en storkøbmand sine likvide midler. T il gengæld
modtog den sin del af udbyttet. M an havde paa det tidspunkt ikke mange
muligheder for anbringelse af sin kapital.
Mange af datidens handelsfyrster var begyndt paa bar bund, og mange var
kommet som fremmede til byen. Fra provinsen kom adskillige, f. eks. Niels Brock
(fra Randers), Niels Ryberg (fra Salling), Erich Erichsen (fra Odense), Jeppe
Prætorius (fra Skærbæk i Nordslesvig), J. N. David, H. Ladiges og M . L. Na-
thanson (fra A ltona). Andre var født i udlandet saasom Constantin Brun (fra
W ismar), Peter Tutein (fra Mannheim ), Conrad Hauser (fra Basel), Pierre
Peschier (fra Genève), F. de Coninck (fra Haag) og W . Duntzfelt (fra Indien).
A f indfødte københavnere kan nævnes Lars Larsen og Andreas Bodenhoff samt
Joseph Hambro og D. A . Meyer af jødisk herkomst.
A lle de her nævnte personer grundlagde betydelige handelshuse og svang sig
op til stor rigdom. Alle havde de skibe i søen eller var i besiddelse af skibsparter,
og de drev desuden vare- og pengehandel i stor stil. En del af dem byggede sig
fornemme gaarde i København og landsteder i byens omegn som Hellerupgaard,
Næsseslottet, Sophienholm og Ordruphøj. Adskillige af disse ejendomme er stadig
en pryd for hovedstaden og dens nærmeste opland. De engagerede tidens for
nemste arkitekter og indkaldte udenlandske kunstnere og haandværkere til den
indre udsmykning. De skønne ejendomme dannede rammen om stor og kostbar
selskabelighed, og de rige købmandshjem hævdede sig paa højde med adelens
og diplomatiets palæer.
Et enkelt af disse hjem skilte sig ud fra de andre ved sine litterære og kunst
neriske selskaber. Det var Constantin Bruns hjem i det Moltkeske palæ i Bred
gade om vinteren og paa Sophienholm ved Frederiksdal om sommeren. Den
velhavende købmand havde i 1783 ægtet den 20 aar yngre Frederike Brun,
datter af den tyske sognepræst ved Set. Petri Kirke Balthazar Münter. Den unge,
sværmeriske pige var digterisk begavet, og paa lange rejser i udlandet traadte
hun i personlig kontakt med tidens førende forfattere. Med hende som midt
punkt blev det Brunske hjem indtil midten af 1830erne en litterær salon i inter
national stil, hvor danske og udenlandske gæster fik en begejstret modtagelse.