Previous Page  61 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 61 / 341 Next Page
Page Background

400

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

penborg. Dette første danske dampskib var kun et lille skib med en maskine

paa 28 h.k. og maalte ca. 70 læster. Det havde en stor fælles kahyt og et mindre

damekabinet. Paa skovturene havde det ca. 100 passagerer om bord, men paa

rejsen til K iel færre. Trods den primitive indretning vakte skibet kolossal opsigt,

og københavnerne strømmede til Toldboden for at se det sejle. Selv Frederik V I

mødte frem for at tage den mærkelige opfindelse i øjesyn. M an gav i datidens

aviser højlydt sin glæde til kende i anledning af, at den »menneskelige aand

ved sin opfindsomhed har bragt to hinanden saa modstridende elementer som

ild og vand til at forene deres fælles kraft til menneskets nytte og fornøjelse«.

Der blev endog skrevet digte til skibets ære, og i et af disse - skrevet paa melodi

af Kong Christian - lader forfatteren den lille hjuldamper synge:

Neptunus selv er uden magt

i kamp mod mig

hans trefork mig er underlagt.

Helt snart jeg over vilden sø

til elskte ven, til elskte mø

skal føre dig.

Il til min barm, du længsels søn

og følg fra sorg, fra suk i løn

med mig.

Allerede i 1830 erstattedes Caledonia med Frederik V I , der blev bygget paa

Hvidts bestilling paa Jacob Holms skibsværft paa Christianshavn. Det nye skib

maalte 75 læster og havde en 80 h.k. maskine. Det var forsynet med separat­

kahytter og kunde tage 11 o passagerer ialt, heraf 74 paa 1. kahyt. Skibet var

kendt for sin rolige gang, og det gik 8 knob i timen. Skibsredervirksomheden

var meget indbringende for Hvidt, og han stod snart i første række blandt de

københavnske erhvervsfolk. Fra 1817 var han medlem af Grosserersocietetets

Komité, og i 1835 indvalgtes han som medlem af Nationalbankens direktion.

Ogsaa i 1830ernes politiske liv tog han ivrigt del.

Et andet betydeligt navn inden for det københavnske erhvervsliv var

Th . Suhr (17 9 2 -18 5 8 ). Som ung mand overtog han i 1815 faderens hørkram­

handel, der tidligere havde været en blomstrende forretning. De første aar var

haarde, men fra 1820erne gik det støt fremad. Købmand Suhr specialiserede

sig med aarene i kul- og jembranchen, og inden periodens udgang nævntes det

Suhrske handelshus med ærbødighed. Th . Suhr interesserede sig levende for