67 / 341
406
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
stille. M an boede i byen og havde sit arbejde der. Professor K . L. Rahbek, der
havde sit hjem i Bakkehuset ved Søndermarken, og som hver dag tog turen
frem og tilbage til byen, var den undtagelse, der bekræftede reglen. K un enkelte
rigmænd havde deres sommersted uden for byen. Om vinteren tyede ogsaa de
ind bag de skærmende volde.
Det faldt i meget faa menneskers lod at rejse dengang, og de fleste køben
havnere kendte kun byen og dens nærmeste omegn. De fleste rejser foregik med
de privilegerede vognmænds holstenske vogne ad landevejen, og rejserne var
ofte baade besværlige og langsomme. I generalpostdirektionens gaard fandtes et
bestillingskontor for rejsevogne, aabent nat og dag, og her kunde lysthavende
melde sig. Hovedruterne gik over land, men efterhaanden etableredes der faste
søruter mellem hovedstaden og de vigtigste provinsbyer.
Ogsaa postforbindelserne var meget beskedne ved det 19. aarhundredes
begyndelse. Der fandtes daglig postforbindelse med Helsingør, og 3 gange om
ugen gik posten til Frederiksborg og Fredensborg. Paa hovedruten tværs over
Sjælland til Fyn, Jylland og Hamborg gik der kun post to gange om ugen i hver
retning og til Lolland kun een gang. D a de fleste udenlandske nyheder kom via
Hamborg, var hovedstaden ikke forvænt med friske nyheder. For at bøde lidt paa
den langsomme postgang indrettede man i aaret 1800 en optisk telegraf mellem
København og Slesvig. Man anvendte et særligt dansk system med klapper, an
bragt paa en mast. Ialt var der 23 stationer paa ruten, og under sigtbare vejr
forhold kunde en besked naa frem fra hovedstaden til Slesvig paa ca.
/ 2
time.
Nyhedsspredningen fandt dengang som nu hovedsagelig sted gennem
aviserne, men deres tal var ringe og omfanget beskedent. Ældst var »De til
Forsendelse med Posten alene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender«, et lille
firesidet blad, der udkom to gange om ugen og udsendtes fra det Berlingske
Bogtrykkeri. Bladet indeholdt mest udenlandske efterretninger, og dets hoved
kilde var de udenlandske aviser, der kom med hamborgerposten. I 1808 ændrede
bladet titel til »Dansk Statstidende«, idet dets indhold blev dikteret af Uden-
rigsdepartementet. Den nære forbindelse med regeringen ophørte i 1831, og fra
1833 udkom bladet under navnet »Den til Forsendelse med de kgl. Brevposter
privilegerede Berlingske politiske og Avertissements-Tidende«. Avisen havde
stadig privilegium paa at bringe udenlandske nyheder og var følgelig under
kastet censur. I indrepolitisk henseende styrede den en konservativ kurs, navnlig
efter at M . L. Nathanson i 1838 havde overtaget redaktionen. Fra 1825 udkom
bladet
4
gange, fra 1831 6 gange ugentlig.
A f andre »politiske« blade fandtes »Dagen«, grundlagt i 1803 af bogtrykker