73 / 341
412
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
og adgangen besværlig, var en begyndelse til en stor, offentlig samling af ældre
malerkunst dog skabt. Endvidere havde man den private Moltkeske Malerisam
ling i det Thottske palæ paa Kongens Nytorv, der fra i
8
o
4
holdtes aaben et par
timer om ugen.
Foruden malerisamlingen indrettedes et »kunstmuseum« i Dronningens
Tværgade nr. 7. Det indeholdt først og fremmest udenlandske og danske old
sager, genstande fra middelalderen, de etnografiske samlinger samt Kunstkamme
rets store samling af gemmer, kostbare stene samt sølv- og guldgenstande. Som
et supplement til kunstmuseet fandtes paa Trinitatis kirkeloft en af Rasmus Nye-
rup i 1807 grundlagt samling af nordiske oldsager, der ligeledes blev gjort til
gængelig for offentligheden. T il denne samling knyttedes i 1816 Chr. Jiirgensen
Thomsen, der foretog en fuldstændig omgruppering af sagerne, saaledes at de
anbragtes som hørende til sten-, bronce- eller jernalderen. Under meget primi
tive forhold havde den arkæologiske videnskab gjort et betydningsfuldt skridt
fremad. Samlingen paa kirkeloftet overførtes i 1832 til bedre lokaler paa Ch ri
stiansborg og forenedes efter i
84
g med Kunstmuseet til vort nuværende Natio
nalmuseum.
Blandt byens offentlig tilgængelige samlinger maa endvidere nævnes Rosen
borg Slot, der kunde besøges ved henvendelse til slottets fuldmægtig. Dog hen
stilledes det til eventuelle interesserede at bestille tid dagen i forvejen. Endelig
bør det omtales, at man fra 1821 arrangerede en aarlig foraarsudstilling paa
Charlottenborg, hvor den nye malerkunst blev fremstillet, og at den i 1828 stif
tede Kunstforening fra tid til anden ligeledes arrangerede kunstudstillinger.
Om sommeren øgedes mulighederne for de udendørs fornøjelser. Spadsere
turen kunde forlænges ud af byens port, og i tætte stimer søgte byens befolkning
til forstæderne eller broerne, som de ogsaa hed.
Tættest gik strømmen gennem Vesterport til Vesterbro, der i løbet af Frede
rik V F s regeringstid blev det jævne Københavns foretrukne forlystelseskvarter,
hvor tjenestefolk, matroser, haandværkere og det lavere borgerskab med for
kærlighed slog sig ned. I de smaa haver skød beværtningstelte op, og der ind
rettedes offentlige danseetablissementer som »Peters Haab« og »Ægypten«. Luft-
gvnger og karruseller fik fast stade, og der opstilledes vokskabinetter og fore
vistes fremmede dyr. V ed Værnedamsvejen aabnedes i 1829 sommerrestauran
ten Rosenlund med musik og fyrværkeri, om hvilket Th . Overskou lader opvart
ningspigen Lene synge i Capriciosa: