79 / 341
418
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Constantin Bruns gæstfrie hjem, og som præses for Kunstakademiet havde han
haft forbindelse med kunstnere og videnskabsmænd. Først da han i 1831 blev
optaget i statsraadet, fik han fast bolig paa Amalienborg (i det palæ Ch ri
stian X beboede). Hans ægteskab med Caroline Amalie var barnløst, og prin
sessen, der interesserede sig for børn, gik aktivt ind i arbejdet for fattige køben
havnske børn. Under hendes protektion aabnedes i 1829 det første asyl for
københavnske smaabørn.
I Frederik V F s tid gæstedes hovedstaden kun sjældent af fremmede fyrster.
De hyppigste gæster var kongefamiliens nære slægtninge, som f. eks. kongens
svigerfader prins Carl af Hessen. I 1822 kom kronprins Oscar af Sverige-Norge
paa et officielt besøg, og i 1838 gæstedes København af den russiske storfyrst-
tronfølger. Bortset fra rejsen til W ien i 18 14 -15 drog Frederik V I ikke uden
lands, og ingen regerende fyrste aflagde officielt besøg i hovedstaden i hans
regeringstid.
I København var samlet hele den øverste civile og militære styrelse. Kun
under krigen
1807—14
var regeringen delvis forlagt til hertugdømmerne. Medens
kongen var i Wien, var dronning Marie indsat som regent, og fra denne tid
bærer adskillige dokumenter hendes underskrift. Efter kongens hjemkomst sam
ledes paany regeringen i København.
Hovedstaden var ogsaa fortsat rigets vigtigste fæstning. M an overvejede efter
1807 at lægge befæstningen uden for Frederiksberg Slot og Lygten, men det blev
atter opgivet. M an holdt fast ved den befæstningslinie, der var blevet udstukket
af Frederik I II og Christian V . Ogsaa den gamle søbefæstning blev opretholdt.
Dog fuldendtes et nyt fort paa grunden Stubben nord for Trekroner i 1827.
Flaaden var dog efter 18 14 væsentlig mindre end tidligere, og der var ikke
længere det gamle travle liv paa Gammelholm og i Flaadens Leje. I 1826 bestod
den danske flaade kun af 3 orlogsskibe med 60-84 kanoner hver, 7 fregatter
med 36-42 kanoner, 3 korvetter med 20 kanoner,
4
brigger med 12 -16 kanoner
samt en skonnert og 80 kanonbaade. Som et varsel om den nye tid laa ved
siden af de stoute sejlere dampbaaden K iel, indkøbt i i824 i England.
Københavns garnison bestod i 1826 af ca. 12.500 mand eller 2/ 5 af hele
den danske hær. Generalstaben havde sit faste sæde i hovedstaden, og det samme
var tilfældet med ingeniørkorpset, det meste af artillerikorpset og landkadet-
korpset. Endvidere laa følgende afdelinger garnisoneret i hovedstaden: livgar
den til hest og til fods, 6 infanteriregimenter, det sjællandske jægerkorps og
kongens livjægerkorps. Siden 1787 var hærens eksercerplads i Rosenborg Have,
hvor ogsaa livgardens kaserne var anbragt ud mod volden. Infanterikaserner