82 / 341
K L A S S I C I SMENS B Y
421
Kopt.DaUcrup
Thorvaldgen
H.Freund
J.M.Tkieh
J.H.Koth O.F. HetncKJ.C.GLu.r\d
J. ColUn
J.F.Schouw
H.N.ClauaenH.V Busen
I 1838 vendte hovedstadens verdensberømte søn Thorvaldsen tilbage til København og blev med
stor højtidelighed modtaget paa Toldboden. Paa billedet her, der gengiver et udsnit af Sonnes
frise paa museets ydermure, hilses Thorvaldsen velkommen af billedhuggeren Freund. Blandt de
øvrige portrætterede personer ses en anden af hans elever, H. V . Bissen, længst til højre.
Bibliotek og Universitetsbiblioteket. Begge disse institutioner, der foruden bøger
rummede værdifulde haandskrifter, overlevede baade branden i 1795 og bom
bardementet i 1807. Det kgl. Bibliotek var stadig anbragt i bygningen over for
Christiansborg Slot, og det fik en haardt tiltrængt udvidelse i 1825, da Kunst
kammeret blev delvis opløst. Under ledelse af hofbygmester Koch indrettedes i
1827 t0 større og en mindre bogsal, alle med søjler og gallerier. Biblioteket talte
i 1826 ca.
4
oo.ooo bind. Universitetsbiblioteket, der paa samme tid talte
ca. 100.000 bind, var opstillet paa Trinitatis kirkeloft. T il de to gamle biblioteker
sluttede sig i 1796 et tredje offentligt bibliotek, det Classenske, skænket af brød
rene J. F. og P. H. Classen. Dette bibliotek var navnlig rigt paa naturhistorisk
litteratur, ligesom det indeholdt en værdifuld samling rejselitteratur. Det blev
opstillet i en særlig bygning i Amaliegade, opført i forlængelse af den Classenske
gaard.
Ligesom Universitetet var den centrale institution i videnskabernes verden,
saaledes samlede Det kgl. Skilderi- Billedhugger- og Bygningsakademi eller, som
det hed fra i
8
i
4
Det kgl. Akademi for de skønne Kunster, alt arbejde med kun
sten. Akademiet havde fra sin stiftelse haft sæde paa Charlottenborg Slot. Efter
branden i 1795 overvejede regeringen at flytte Akademiet op paa Christians
borg, og man maatte i nord- og østfløjen afgive plads til Københavns Politiret,