KøbenhavnFraBopladsTilStorby

420

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

det medicinske, det juridiske og det filosofiske med et samlet professortal af

ca. 35. Fra slutningen af det 18. aarh. holdt det danske sprog sit indtog, og

latinen blev tvunget tilbage. Længst holdt latinen sig ved det teologiske fakultet.

Fra 1836 holdtes festtalerne ved de højtidelige lejligheder altid paa dansk.

Den specielle sorte studenterdragt var forsvundet i løbet af det 18. aarh.

Stadig levede dog trangen til et korpsmærke, og fra i

oerne blev den sorte

studenterhue den unge akademikers særlige kendetegn. M ed stor begejstring

meldte studenterne sig under fanerne i 1801 og 1807, saaledes som deres fædre

havde gjort det i 1658-59. Studenterne formeredes i særlige korps, der deltog

i bevogtningstjenesten paa voldene og i Studiegaarden under Rahbeks ledelse.

I 1808 fik studenterkorpset navn af »Kongens Livkorps«, og det holdt fra da

af faste øvelser paa fælleden. Selskabeligt samledes studenterne paa Regensen

og paa forskellige knejper. D a det teologiske fakultet, under hvis opsyn Regensen

var henlagt, forlangte, at gilderne skulde ophøre kl. 12, dannede de unge

minervasønner i 1820 Studenterforeningen »til videnskabeligheds og broderaands

fremme«. Foreningens første lokale var paa Købmagergade nr. 52 lige over

for Trinitatis Kirke. Selv om man søgte uden for Universitetets enemærker, for

blev man dog i latinerkvarteret. I i824 flyttede man til hjørnet af Adm iral

gade og Boldhusgade.

I 1829 grundlagdes Polyteknisk Læreanstalt. Det var Universitetets store

fysiker H. C . Ørsted, der var den drivende kraft, og han blev institutionens

første direktør. Formaalet med den nye undervisningsanstalt var at give saavel

civile som militære embedsmænd samt fabrikanter og haandværkere en videre-

gaaende uddannelse i de tekniske fag samt i matematik og fysik. Den nye anstalt

fik auditorier og laboratorier i Ørsteds professorgaard i Studiestræde og i den

tilstødende professorresidens i Set. Pedersstræde. Indvielsen fandt sted 5. nov.

1829 1 Frederik V I ’s nærværelse og med afsyngelse af en kantate af Oehlen-

schlager. I stor beskedenhed nedlagdes her et frø, der i de følgende aar skulde

vokse op til et stort træ.

A f andre højere læreanstalter havde hovedstaden det Kirurgiske Akademi.

Det havde faaet en betydelig udvidelse i 1785 og blev i aarene 1803-05 instal

leret i en ny bygning i Bredgade. T il akademiet var henlagt hele undervisningen

i kirurgi, og der var knyttet

professorer til undervisningen, hvoraf de to

gjorde tjeneste paa Det kgl. Frederiks Hospital. Desuden maa nævnes Den kgl.

Veterinærhøjskole samt de forskellige højere militære læreanstalter, saasom Land-

kadetakademiet, Den kgl. Artilleriskole og Søkadetakademiet.

T il støtte for det videnskabelige liv fandtes fra gammel tid Det store kgl.