87 / 341
426
K O B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Senere sank procenten yderligere. Trods alt var der dog skudt en breche i den
mur, der hidtil havde beskyttet en forsamling, der alene blev sammensat ved
personlig forbindelse, slægtskabsforhold o. lign.
Selv om haandværkerne havde faaet adgang til borgerraadet, repræsen
terede dette paa ingen maade den københavnske befolkning. Ikke alene var
underklassen aldeles uden indflydelse paa byens styrelse, men det samme var
tilfældet med den intellektuelle overklasse og hele den talrige embedsmandsklasse.
Det var derfor ikke mærkeligt, at borgerraadet kun havde ringe indflydelse.
Dets vigtigste opgave var at føre opsyn med og regulere næringslivet, herunder
varepriserne, og desuden at være medbestemmende over stadens økonomiske
forhold. Desuden reviderede man byens talrige regnskaber. I lange tider var
det dog kun en simpel talrevision, det drejede sig om. Fra 1790ernes begyndelse
tilkæmpede man sig retten til at føre en virkelig kritisk revision. A lle forsøg paa
at erhverve den endelige decision og herved virkelig indflydelse paa den finan
sielle administration strandede paa kancelliets modstand. Ogsaa med hensyn til
budgetlægning og skatteudskrivning forbeholdt kancelliet sig det sidste ord. Dog
skulde de 32 mænd spørges, naar der skulde optages laan eller bortforpagtes jord.
Borgerraadet havde desuden en vis indflydelse paa valget af de kommissioner
og direktioner, der administrerede særlige kommunale opgaver. Saaledes valgte
man to medlemmer af den
24
mands direktion, der siden 1799 bestyrede fattig
væsenet. Endvidere fik man et par medlemmer optaget i skoledirektionen fra
18 14. Desuden havde man repræsentanter i overbrand- og vandkommissionen
1714 -1805 , i brandkommissionen 1805-70 og brolægningskommissionen 1 7 7 7 -
1819. Derimod kneb det at overbevise rette vedkommende om, at man burde
være repræsenteret i havnebestyrelsen. Først i 1812 tilkæmpede man sig en
enkelt plads i denne vigtige bestyrelse. Det kan dog i almindelighed siges, at
raadet - selv om det var repræsenteret - havde ringe indflydelse.
Raadet holdt som regel møde hved
4
. torsdag under ledelse af den ud
pegede formand eller ældste. En af periodens mest kendte formænd var agent
Johs. Hammerich. Forhandlingerne var hemmelige. A f og til tillod man dog
en offentlig meddelelse om en eller anden af raadet behandlet vigtig sag. Raadet
havde en særlig sekretær - notarius- der besørgede det skriftlige arbejde. Haste
sager afgjordes ved, at sagerne cirkulerede. Raadet havde sin særlige mødesal
i Raadhuset paa Nytorv paa 2. sal ud mod Gammeltorv.
V ed branden blev kommunalbestyrelsen husvild, og man rykkede ind i
generalpostdirektionens gaard paa Købmagergade nr. 55. Det virker pudsigt,
at man i den officielle mødeprotokol ikke finder saa meget som en antydning