91 / 341
430
KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY
fremme. Den udnævnte skoledirektion talte fremragende embedsmænd i sin
midte, men de fleste var optaget af mange andre administrative hverv, og de
savnede desuden de fornødne faglige kvalifikationer. Skoledirektionen blev derfor
baade fjern og magtesløs. Større betydning fik de lokale sognekommissioner, der
var sammensat af sognepræsten og enkelte fremtrædende borgere fra sognet.
Hvis den rette ild brændte i deres sind, havde de mulighed for at udøve en
gavnlig indflydelse paa de enkelte skoler.
Skæbnesvangert var det imidlertid, at det ikke lykkedes at bringe undervis
ningen paa højde med tidens krav, og at det ikke var muligt at faa oprettet et
tilstrækkeligt antal skoler. Paa grund af tidens fattigdom maatte man nøjes
med at oprette aftenskoler, hvor blot en del af byens ungdom fik en ret nød
tørftig undervisning. Endvidere fortsatte man med den gamle uheldige praksis
at give de personer, der ansøgte derom, tilladelse til at holde skole. Det hindrede
endvidere ethvert fremskridt, at de lønninger, der udbetaltes lærerne i de køben
havnske borgerskoler, var saa ringe, at man kun kunde skaffe sig meget maade-
lige lærerkræfter. Undervisningen blev derfor lidet fyldestgørende og langt fra
det maal, som reglementet af i
8
i
4
havde opstillet. Der var ogsaa stadig et
betydeligt antal børn, der drev om paa gaden uden at modtage nogen virke
lig undervisning.
Paa baggrund heraf maa det ses som noget af et mirakel, at det i denne
periode lykkedes i ret vid udstrækning at faa gennemført en almindelig gymna
stik- og svømmeundervisning for drenge. Dette var resultatet af en enkelt mands,
nemlig Franz Nachtegalls tro paa sagens betydning og aldrig svigtende begej
string. Ogsaa paa dette omraade maatte der kæmpes med mange fordomme.
Adskillige forældre frygtede for de farer, deres børn vilde blive udsat for, naar
de klatrede i tove og balancerede paa planker. Andre mente, at blufærdigheden
blev krænket. Fra byens side havde man svære økonomiske anfægtelser. Nach-
tegall havde imidlertid vundet Frederik V T s tilslutning, og med de øverste
statsmyndigheder i ryggen blev al modstand brudt. Der blev indrettet særlige
gymnastikanstalter for de forskellige bydele og ligeledes særlige svømmeindret-
ninger. Fra 1830ernes begyndelse indgik marcherende grupper af skoledrenge
fra og til gymnastik og svømning i byens gadebillede.
En mere tvivlsom gevinst var indførelsen i løbet af 1820erne af den saa-
kaldte indbyrdes undervisning. Ogsaa denne reform tiltalte Frederik V P s mili
taristiske indstilling. Denne læreform var kommet fra England og Frankrig og
bestod i, at børnene i fællesskab indøvede det, de skulde lære, ved hjælp af store
tabeller, der var ophængt synlige for alle. De større børn hjalp de smaa, og