96 / 341
KLASSICISMENS BY
4 3 5
»Guldalderdigterne«. Litografi 1848. Trods deres tilknytning til landets forskellige egne levede de
fleste af datidens digtere deres liv i København. Portrætterne forestiller fra venstre, i forreste
række: Aarestrup, H. C. Andersen, H. P. Holst, Fr. Paludan-Muller, C. C. Rosenhoff; i anden
række: Chr. Winther, Hauch, Oehlenschlåger, Heiberg, Hertz; i tredie række: Ingemann,
F. Høeg-Guldberg, Grundtvig og C. J. Boye.
nærede republikanske synspunkter. Regeringen slog haardt ned paa »de sam
mensvorne« og idømte hovedmanden livsvarigt statsfængsel paa Christiansø.
Medens dr. Dampes agitation utvivlsomt var udtryk for en politisk bevægelse,
havde jødeurolighederne i København i 1819 ingen politisk baggrund. I 1814
havde de danske jøder opnaaet borgerlig ligestillethed, og inden for den jødiske
menighed udfoldedes energiske bestræbelser for ved en reform af det jødiske
menighedsliv at nedbryde de eksisterende skranker mellem jøderne og de kristne.
I 1819 gik en heftig bevægelse mod jøderne hen over Tyskland, og den forplan
tede sig til København. I september udbrød der alvorlige gadeuroligheder i ho
vedstaden med angreb paa medlemmer af den jødiske menighed. Ved energisk
indskriden fra myndighedernes side dæmpedes urolighederne efterhaanden. Jøde
optøjerne maa først og fremmest ses som et udslag af forbitrelse over de trange,
økonomiske tider, som den københavnske underklasse gav jøderne skylden for.
Hovedstaden faldt dog hurtigt til ro og genoptog sine vante sysler.
I en lang aarrække var det de poetiske spørgsmaal, der optog den aandelige
elites opmærksomhed i hovedstaden. Under indtryk af Henrik Steffens forelæs