Previous Page  96 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 96 / 341 Next Page
Page Background

KLASSICISMENS BY

4 3 5

»Guldalderdigterne«. Litografi 1848. Trods deres tilknytning til landets forskellige egne levede de

fleste af datidens digtere deres liv i København. Portrætterne forestiller fra venstre, i forreste

række: Aarestrup, H. C. Andersen, H. P. Holst, Fr. Paludan-Muller, C. C. Rosenhoff; i anden

række: Chr. Winther, Hauch, Oehlenschlåger, Heiberg, Hertz; i tredie række: Ingemann,

F. Høeg-Guldberg, Grundtvig og C. J. Boye.

nærede republikanske synspunkter. Regeringen slog haardt ned paa »de sam­

mensvorne« og idømte hovedmanden livsvarigt statsfængsel paa Christiansø.

Medens dr. Dampes agitation utvivlsomt var udtryk for en politisk bevægelse,

havde jødeurolighederne i København i 1819 ingen politisk baggrund. I 1814

havde de danske jøder opnaaet borgerlig ligestillethed, og inden for den jødiske

menighed udfoldedes energiske bestræbelser for ved en reform af det jødiske

menighedsliv at nedbryde de eksisterende skranker mellem jøderne og de kristne.

I 1819 gik en heftig bevægelse mod jøderne hen over Tyskland, og den forplan­

tede sig til København. I september udbrød der alvorlige gadeuroligheder i ho­

vedstaden med angreb paa medlemmer af den jødiske menighed. Ved energisk

indskriden fra myndighedernes side dæmpedes urolighederne efterhaanden. Jøde­

optøjerne maa først og fremmest ses som et udslag af forbitrelse over de trange,

økonomiske tider, som den københavnske underklasse gav jøderne skylden for.

Hovedstaden faldt dog hurtigt til ro og genoptog sine vante sysler.

I en lang aarrække var det de poetiske spørgsmaal, der optog den aandelige

elites opmærksomhed i hovedstaden. Under indtryk af Henrik Steffens forelæs