100 / 341
KL A S S I C I SMENS B Y
4 3 9
i den politiske bevægelse i forskellige europæiske lande, og adskillige stater gen
nemførte liberale reformer. Ogsaa for Danmarks vedkommende satte Julirevolu
tionen den bevægelse i skred, der over de raadgivende provinsialstænder førte
til enevældens fald og folkestyrets sejr.
Paa grund af den langsomme postgang kom meddelelsen om Julirevolutionen
først til København i begyndelsen af august. Den vakte en vis opsigt, og begiven
heden blev livligt kommenteret. Læseselskabet Athenæum, der abonnerede paa
en række udenlandske aviser, »har faaet udseende af en politisk børs«, skrev
J. L. Heiberg til sin fader i Paris d. 17. august. I litterære kredse hilstes revolu
tionen med glæde, thi Bourbonnernes herredømme var ikke populært. Om nogen
revolutionær bevægelse var der ingenlunde tale. Nogle mindre gadeoptøjer om
kring den jødiske synagoge i Krystalgade i september var den eneste bevægelse,
der kunde iagttages. Heller ikke Uwe Jens Lornsens agitation for en slesvig-hol-
stensk forfatning vakte større opstandelse. Man læste i avisen om regeringens
foranstaltninger mod Lornsen og lod sig nøje hermed. Den ængstelse, som rege
ringen følte dels over forfatningsønskerne i hertugdømmerne, dels i anledning af
de tyske stormagters diplomatiske demarche i anledning af det holstenske forfat
ningsproblem, kendte man intet til. Det virkede derfor som en stor overraskelse,
da regeringen i februar 1831 gennem Statstidenden lod meddele, at den havde
til hensigt at delagtiggøre landets borgere i rigets styrelse ved indførelse af raad
givende provinsialstænder.
Meddelelsen slog ned som et lyn i akademiske kredse, og samme aften, som
den overraskende nyhed havde staaet i avisen, vandrede en skare studenter til
Amalienborg for at overbringe kongen en hyldest og tak. Mellem kl. 11 og 12
om aftenen fik studenterne adgang til slotspladsen, og Frederik V I kom person
lig ned paa pladsen for at takke for hyldesten. Søndagen derefter illuminerede
borgerne byen, og under opførelsen af Elverhøj gav publikum højlydt sin tak
nemlighed til kende. For første gang i mange aar havde hovedstaden været vidne
til en politisk demonstration.
Begivenheden satte sig straks litterære spor. Professor C. N. David, der alle
rede gennem flere aar havde behandlet samfundsproblemer i forskellige tids
skrifter, og den politisk interesserede kaptajn A. F. Tscherning offentliggjorde
pjecer, der nærmere forklarede publikum, hvad raadgivende stænderforsamlinger
var. Snart fulgte andre forfattere efter, og der udspandt sig en livlig politisk
debat, som man ikke havde set mage til i mange aar. Da den nye stænderforfat
nings grundlæggende bestemmelser var blevet offentliggjort 28. maj 1831, ind
bød en kreds af københavnske borgere til en fest paa Skydebanen, hvor der blev