105 / 341
4 4 4
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
presse, og der udspandt sig en levende debat om de mest forskellige problemer,
hvorved ofte højst divergerende anskuelser kom til orde. Paa denne maade væn-
nedes offentligheden lidt efter lidt til paany at beskæftige sig med kommunal- og
statspolitiske problemer og til at tage stilling til dagens spørgsmaal. D a stænder
forsamlingen traadte sammen paany i 1838, var Algreen-Ussing atter den cen
trale skikkelse, sekunderet af de øvrige københavnske deputerede, og man gen
tog i det væsentlige de tidligere krav. Regeringen afviste dem atter, og denne
afvisning fandt støtte i de konservative blade »Berlingske Tidende« og »Dagen«.
Der var nu baade i pressen og i stænderne skabt politiske partier, og i Frederik
V I ’s sidste leveaar voksede de politiske modsætninger. Man kunde nu tale om et
konservativt og et liberalt parti. Et tegn paa de politiske interessers vækst var om
dannelsen af »Fædrelandet« til dagblad. Hidtil havde man kun haft eet liberalt
dagblad i hovedstaden, nemlig »Kjøbenhavnsposten«.
Endnu paa dette tidspunkt var det stadig de ældre liberale, der gav tonen
an, mænd som Algreen-Ussing, David, Schouw, P. G. Bang, L. N. Hvidt og
H. P. Hansen. A lle kunde ogsaa endnu enes om at fejre Algreen-Ussing ved en
stor borgerfest paa Hotel d’Angleterre i 1839, hvor man som udtryk for sin tak
nemlighed over hans indsats i stændersalen overrakte ham en pragtfuld guld
pokal. En kreds af yngre akademikere, langt mere radikale af politisk opfattelse,
begyndte imidlertid at gøre sig gældende, mænd som O rla Lehmann og Baltha-
zar Christensen. Navnlig Lehmann traadte i slutningen af 1830erne frem ved
adskillige lejligheder, dels i pressen og dels i de forskellige selskaber, som i disse
aar mere og mere antog politisk karakter, f. eks. Trykkefrihedsselskabet og den
i 1838 stiftede Industriforening. I Trykkefrihedsselskabets københavnsafdeling
rejste Lehmann i 1837 spørgsmaalet om støtte til den vaagnende danskhed i Søn
derjylland og lagde grunden til det senere intime samarbejde mellem den køben
havnske liberalisme og danskhedens repræsentanter i Nordslesvig.
Resultatet af udviklingen i 1830erne var blevet, at der inden for hoved
stadens volde var vaagnet et offentligt liv af hidtil ukendt styrke. M an begyndte
at interessere sig for byens og landets anliggender, og man følte sig kaldet til
aktivt at tage del i ledelsen baade af de kommunalpolitiske og de rigspolitiske
opgaver. D a interessen var vakt, vaagnede ogsaa blikket for de skrøbeligheder,
som det gamle samfund led af. Om rækkevidden af de reformer, der skulde
gennemføres, gjorde der sig forskellige anskuelser gældende. Eet var alle dog
enige om, at borgeren havde baade ret og pligt til at lade sin røst lyde, naar
spørgsmaal af betydning for det offentlige kom under overvejelse. En politisk
umyndiggørelse vilde man ikke længere finde sig i. En ny tid stundede til.