FØR VOLDENE FALDT
af
K J E L D W IN D IN G
S
er man paa et kort over København for 100 aar siden, kan man let orientere
sig i den indre by. Der er ikke sket store ændringer med hensyn til gade
navne og gadenet, og en god del af husene staar endnu. Med lidt god vilje
kunde en nutidskøbenhavner nok finde ud af, hvor han var henne, hvis man
anbragte ham paa et af torvene. Men lod man ham komme til byen udefra, ad
en af hovedvejene, vilde han sikkert ikke kende nogetsomhelst af det, han saa.
Endnu i i
84
o var der i det hele kun spredt bebyggelse uden for den gamle
voldlinie. Der var lave bindingsværkshuse, haver og aabne marker, alleer af høje
lindetræer og popler; et landligt terræn med vid udsigt mod Øresund og Kalle-
bodstrand og ud mod højdedragene fra Valby Bakke over Bellahøj til Bispe
bjerg. K un langs nuværende Vesterbro- og Nørrebrogade laa husene lidt mere
tæt. Kom man inden for søernes bælte, passerede man over temmelig aabent
land frem mod de høje, træbevoksede fæstningsvolde, der skjulte en god del af
selve byen.
M an kom forbi soldater paa vagt, forbi konsumtionsbetjente, der undersøgte
de varer, folk førte ind til byen. En vindebro, lagt over de dybe voldgrave, førte
frem til en massiv portbygning, og gennem en snæver tøndehvælving kom man
ind i residensstaden.
Snævre gader med toppede brosten; meget snavs og daarlig luft, aabne
rendestene i stedet for kloaker. Tæ t sammenpresset bebyggelse og lavloftede lej
ligheder; kun faa aabne pladser, ingen grønne omraader ud over Kongens Have,
et par forsømte kirkegaarde og voldene. En beskeden havn med sejlskibe og et
par smaa hjuldampere. Fattigt helhedspræg, baade naar man saa husene og
folk paa gaden.
Efter den tids begreber var København en stor by med sine 121.000 ind