110 / 341
F Ø R V O L D E N E F A L D T
4 4 9
ms
Udsigt fra Gammmelholm. Tegning af H. G. F. Holm ca. 1840, Bymuseet. Flere af hovedstadens
førende handelshuse var knyttet td Christianshavn, saaledes det Puggaard-Hageske, der havde
sæde i gaarden Torvegade nr. 2. Billedet v.ser fra venstre: Asiatisk Kompagnis bygninger foran
Vor Frelsers Kirke; Brogade 1, den Ankerske Gaard (og foran denne Knippelsbro) mellem Bro
gade og Torvegade; den Hageske Gaard; Christianskirken og en del af »De seks Søstre« (en
bygning fra det 17. aarhundrede, nu afløst af Privatbanken).
at raasukker, kaffe, uafskallet ris, raatobak og flere andre oversøiske varer ved
direkte indførsel fra produktionsstedet skulde faa saa meget eftergivet i indførsels
told, at det nogenlunde opvejede øresundstolden.
Denne r e m i s s i o n s o r d n i n g af i
842
, ændret i
844
, var saare langt
fra at stemme med de liberale grundsætninger, der ellers altid blev udtalt i stæn
derne og fra regeringens side. Hvidt gik imod den, men fik for en gangs skyld
ikke sine københavnske standsfæller med sig. Der er grund til at formode, at
remissionen bidrog til det opsving, hovedstadens handel tog i de følgende aar;
importen af sukker, sydfrugter og kaffe steg betydeligt, og en del af de tilførte
fremmedvarer reeksporteredes til østersølandene. Paa den anden side fastholdt
Hamburg i alt væsentligt sin indflydelse over pengeomsætningen i Danmark.
Første jernbane.
Samtidig med at regeringen besluttede sig til at støtte anlægget af Altona-
Kiel-Banen, var der ved at komme interesse i københavnske kredse for baner paa