115 / 341
4 5 4
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
diskontering, end Nationalbanken vilde gaa med til. August 1856 blev der offent
liggjort en plan til oprettelse af » P r i v a t b a n k e n « ; den oprindelig drivende
kraft var den unge bankier D. B. Adler, dertil kom bl. a. Broberg, A . N. Hansen,
O . B. Suhr, Melchior, desuden G. E. Frijs og andre storgodsejere.
Trods nogen vrangvilje fra Nationalbankens side betænkte indenrigsminister
K rieger sig ikke paa at give koncession til et foretagende, der havde de navne
at støtte sig til. 1857 begyndte »Privatbanken« sin virksomhed. Broberg fik den
28-aarige grosserer C . F. T i e t g e n gjort til direktør. Den unge handelsmand
fra Odense havde kun været et par aar i København efter uddannelse i et dansk
engelsk manufakturfirma; men hans forretningsdygtighed havde allerede vist sig
saa klart, at Brobergs valg faldt naturligt.
Omtrent samtidig, marts 1857, oprettedes sparekassen » B i k u b e n « . Der
havde gennem nogen tid været utilfredshed med »Sparekassen for K jøbenhavn
og Omegn«, der anbragte de fleste af de indsatte midler i statskassen og Natio
nalbanken, og Bikuben voksede den over hovedet i 1860erne, hvorefter »Spare
kassen for K jøbenhavn og Omegn« gav efter for kritikken, indførte længere aab-
ningstid og anbragte de indskudte midler i obligationer og fast ejendom.
Krisen 18 57 og dens virkninger.
Under den mægtige efterspørgsel efter varer i midten af 1850erne var det
nærliggende at udnytte kreditmulighederne til bristepunktet. 1856-57, da Krim-
krigen var slut og russisk korn atter kom frem paa markedet, begyndte korn
priserne at falde. De danske bønder vilde ikke sælge korn til de priser, med det
resultat, at den danske handel snart manglede udenlandsk valuta til at dække
importen. Der viste sig betydelig mangel paa likvide midler.
I eftersommeren 1857 kom banksammenbrud i U .S .A ., og krisen gik videre
til London og Hamburg. I Danmark var man vant til kreditkriser, og da man
i hovedsagen havde holdt sig fri af den svindelagtige aktiespekulation, der i ud
landet bidrog til de store sammenbrud, tog man i begyndelsen ikke situationen
alt for alvorligt. I december 1857 kom krisebølgen for alvor; den trak en del
sammenbrud med sig, men Broberg og hans standsfæller fik staten til at stille de
midler, man havde faaet ved afløsningen af øresundstolden, til raadighed for
en laanekasse, saaledes at ellers solide firmaer ikke skulde bryde sammen under
den øjeblikkelige mangel paa likvide midler. De fleste firmaer kunde inden længe
betale laanene tilbage.