121 / 341
460
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
uden vanskeligheder og standsningsperioder, men i 50erne og 60erne viste resul
tatet sig i en voldsomt forøget produktion. I 1830erne beskæftigede de større
raffinaderier 10 -15 mand hver, men 1847 30-4o mand hver. T il gengæld blev
de smaa foretagender trængt ud. i
84
o havde der været 10 raffinaderier i byen;
1870 var kun de 3 største tilbage, og samtidig var raffinaderierne i provinsen
standset.
Den samme overlegenhed for det kapitalstærke foretagende kom frem i andre
fag, hvor teknik og afsætningsforhold muliggjorde storproduktion. Der kom
dampmøller i København. Det betalte sig at sætte sig ordentlig ind i sit fags
teknik; et fremragende eksempel i saa henseende er brygger I. C . J a c o b s e n .
Han fulgte H. C . Ørsteds forelæsninger paa læreanstalten og foretog en række
udenlandsrejser, særlig til München, hvor tekniken ansaas for højest. Efter at
det i 1845 var lykkedes Jacobsen at fremstille undergæret øl, søgte han som
andre af hovedstadens industrimænd bort fra den indre by. 1847 købte han et
areal i Valby, og her opstod den ølfabrik, som han døbte C a r l s b e r g efter
sin søn. - Samme aar anlagdes K a s t r u p G l a s v æ r k som en aflægger af
Holmegaard; med det stigende behov var det hensigtsmæssigt at flytte flaske
produktionen nær til hovedstaden, men navnlig var det nødvendigt at lægge
fabriken paa et sted, hvor man havde let tilførsel af kullene fra England. Det
var ikke længere tørvemoser og vandløb, der alene drog industrianlæggene til sig.
I mange tilfælde var det driftige handelsfolk, der begyndte at fabrikere varer,
de paa forhaand havde nogenlunde sikkerhed for at kunne afsætte. Et af byens
førende boghandlerfirmaer, H. J. B i n g o g S ø n , havde i 1845 udvidet virk
somheden til at omfatte kunst- og galanterivarer, hvorefter man udviklede lito
grafisk virksomhed og bogtrykkeri; denne side af virksomheden gik 1857 over
til C h r . F e r s
1
e w. Men dertil kom, at en ung initiativrig arbejder fra den
kongelige porcellænsfabrik, F r e d e r i k G r ø n d a h l , 1852-53 slog sig sam
men med brødrene Bing om at fabrikere kunstsager i biscuit og porcellæn. Bing
& Grøndahl kom hurtigt i gang og slog sig op, trods en del modgang og trods
Grøndahls tidlige død i 1856. Den gamle kongelige Porcellænsfabrik var stats
ejendom, men de liberale var modstandere af statsdrift, og efter aarelang dis
kussion blev den med bevarelse af sit kongelige navn overdraget til private. Kort
før 1870 var der desuden kommet en større fajancefabrik i gang: Alum inia
under Ph. Schous ledelse.
Det, der navnlig markerer industrialismens fremskridt, er den stærke udvik
ling af metalindustrien. Der var mange jernstøberier og maskinfabrikanter i byen
nu. Dampmaskinerne trængte frem i produktionen, der var stærkt behov baade