Previous Page  123 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 123 / 341 Next Page
Page Background

462

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

skildring af, hvorledes fuldt moderne storindustri nu fandtes i den danske hoved­

stad, - et kæmpeforetagende med 5-6000 arbejdere, hvor alene høvle-, stik- og

boremaskinerne havde kostet næsten 20.000 rdl., og hvor der arbejdedes med

et tempo og en nøjagtighed, som man overraskedes over.

I 1862 regner lægen Hornemann, at der var ca. 200 dampmaskiner i drift

i København. Gennemgaaende var de meget større end i i

84

o, og, hvad der i

det lange løb var det vigtigste, man var ved at tilegne sig den tekniske erfaring

og indsigt, som tidligere slægtled saa bittert havde misundt englænderne.

Industrien var i fremgang. Men endnu omkring 1870 var der dog kun faa

større foretagender. Et udtryk for, hvor langt man var fra en virkelig storindustri,

er, at selv de store foretagender næsten alle var i enkeltmands eje. De fleste

forsøg paa aktieselskabsdannelse var ikke af industriel art; een vellykket und­

tagelse bekræfter regelen, O w e n, der i

846

fik omdannet Fredens Mølle til

aktieselskab og uden vanskelighed fik den fornødne kapital tegnet. Gennem­

gaaende var man betænkelig ved at sætte penge i den slags foretagender, og

kapitalbehovet var sjældent større, end at velstaaende ejere selv formaaede at

drive deres virksomhed frem og bære den forretningsmæssige risiko.

Rutefart og Jernbanenet.

Den rederivirksomhed, der blev drevet af handelshuse som Puggaard-Hage,

Broberg, Jacob Holm og Melchior, foregik endnu i 1870 med større og mindre

sejlskibe. Men den danske orlogsflaade havde forlængst indlagt maskiner i sine

skibe, og i handelsflaaden trængte nu dampskibene ogsaa kraftigere frem. 1845

havde de kun udgjort 1 % af byens samlede tonnage; 1870 havde de passeret

15 % . De gamle, lave hjuldampere, der ustandselig skulde repareres og ikke

taalte høj sø, var ved at trænges ud af skruedampere. Det er karakteristisk, at

Københavns dampskibstonnage laa langt foran provinsbyernes; opgjort i regi­

stertons var forholdet 1870:

Sejlskibe

Dampskibe

København ....................................

42-300

7

-

5

00

Provinsbyerne ..................................

125.000

3.000

M ed dampskibene kom der mulighed for en helt regelmæssig trafik mellem

hovedstad og provinsbyer. Begyndelsen blev gjort i provinsbyerne. i

842

satte

»Dampskibsinteressentskabet i Aalborg« en engelskbygget hjuldamper »Iris« i

gang mellem Østjylland og København og tjente udmærket paa det. Dampskibs-