126 / 341
F Ø R V O L D E N E F A L D T
4 6 5
Udsigt over hustage omkring Landemærket. Ældre fotografi. Efterhaanden som Københavns folke
tal steg og steg, og der ikke maatte bygges mellem voldene og Jagtvej-Linjen, maatte man afhjælpe
den stigende bolignød ved at bygge i højden inde i byen, samt opføre side- og baghuse til beboelse.
handlinger blev man enige om at bygge en ny banegaard nord for Vesterbros
passage. Den var bygget af tidens førende arkitekt, H e r h o l d t , imponerende
efter den tids forhold med sine vældige buekonstruktioner, men allerede i 70erne
for lille. 1863 aabnedes jernbanerne til Klampenborg og til Lyngby. Aabningen
af Klampenborgbanen blev en mægtig begivenhed; togene blev stormet af som
merglade københavnere, der vilde til Dyrehaven, og ude i Klampenborg og
Charlottenlund blev de nye stationer slemt molesteret under kampen for at
komme hjem igen. Juni i
864
var Lyngbybanen ført videre over Hillerød til
Helsingør, og 1870 kunde man aabne banen fra Roskilde til Masnedsund. i
864
ophørte diligencekørslen.