470
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Samtidig var det lykkedes lægen L. I. B r a n d e s med private midler og
et lotteri at faa rejst K ø b e n h a v n s S y g e h j e m for trængende og uhel
bredelige patienter (Rolighedsvej, 1857-59, flyttet til Ordrup 1922). 1863 aab-
nedes Frederiksberg Hospital ved Lampevej (nuværende H ow itzv e j); Diakonisse
stiftelsen begyndte samme aar paa Frederiksberg, fremmet og støttet af kronprin
sesse Louise. 1858 fik man Blindeinstituttet paa Kastelsvej; 1855 oprettedes en
aandssvageanstalt ved Bakkehuset; Bidstrupgaard blev 1860 indrettet som sinds
sygehospital under navnet Set. Hans Hospital. A lt i alt var der da gjort en efter
tidens, forhold betydelig indsats for at skabe en bedre sygepleje.
Vand og gas.
Urenligheden paa Københavns gader var et aarhundredgammelt problem,
som aldrig var blevet løst. Værst var, at der ikke fandtes et regulært kloak
system under gaderne; man nøjedes med aabne rendestene, der ikke skraanede
tilstrækkeligt og gav en eftertrykkelig stank over hele København. Natrenova
tionen klarede man ved latrinkuler i gaardene, der med lange mellemrum blev
tømt af »natførerne«, forresten sjældent effektivt tømt.
1849 opnaaede man et fremskridt, idet en landmand fra Fredensborg,
Jerichau, paatog sig regelmæssig bortkørsel ved hjælp af transportable tønder.
M ange steder fastholdt man stadig latrinkulerne, og de fleste steder var der
ganske utilstrækkeligt med »priveter« - i visse fattigkvarterer eet sæde til
4
o -
6
o
mennesker efter dr. Emil Hornemanns redegørelse.
Det stod heller ikke godt til med vandforsyning og gadebelysning. 1847
bekvemmede magistraten sig til at bevilge regelmæssig tænding af tranlygterne
uanset »præsumtivt maaneskin«. Det synes karakteristisk, at kommunen først
gennemførte denne reform, da tranlygterne var absolut forældede. London
havde faaet gasværk i
8
i
4
, Paris 1820, Koln i
84
i. i
84
g enedes man om, at
naar København skulde have gasbelysning og rør nedlagt i gaderne, kunde man
lige saa godt ordne vandrør og kloaker med det samme. En konkurrence blev
udskrevet, der indkom flere forslag, men der kom ikke enighed om kloakerne;
overpræsident M ichael Lange foretrak Jerichaus tøndetransport og lod sig ikke
rokke af protester fra borgerrepræsentationen og pressen; 1854 faldt afgørelsen
i indenrigsministeriet, der lededes af A . S. Ørsted. Lange fik medhold, vand
udskylningssystemet var umuliggjort. Fra 1860 anlagdes efterhaanden under
jordiske kloakledninger, men chancen for en hurtig og samlet løsning var for
passet; forøvrigt udmundede disse kloaker i havnen, saa man maatte forbyde,