KøbenhavnFraBopladsTilStorby

F Ø R V O L D E N E F A L D T

4 7 3

Udsigt over Nørrevold fra Larslej stræde. Maleri 1850 af H. Olrik. I baggrunden bebyggelsen ved

Blaagaardsgade og bagest de aabne marker med Bellahøj.

i et myldrende fuldt kvarter, hvor kun gadenavne som Blaagaardsgade og

Solitudevej mindede om, hvad der engang havde været her.

Nord for nørrebrogadelinien udbyggedes kvarteret op til Set. Hans Gade

og den nye Johanneskirke ( 1 861 ) ; bortset fra den lille kirke ved de Glassenske

Boliger var dette den eneste kirkebygning, der i denne periode kom til i de

nye kvarterer. Op ad Blegdamsvej og den projekterede Ry esgade til Østerbro

gade laa husene foreløbig mere spredt. Længere ud ad Nørrebrogade skød husene

frem over for Assistens Kirkegaard. Vesterbrogade blev tæt bebygget, og side

gader som Dannebrogsgade og Valdemarsgade begyndte at tage form. Et

københavnskort fra omkring 1870 ser mærkeligt ud: En bykerne, sort af tæt

bebyggelse; saa et temmelig bredt lyst bælte: det endnu ubebyggede fæstnings

terræn mellem voldene og søerne; paa den anden side søerne tager det sorte bælte

fat igen, fortsættende et stykke ud langs Nørrebrogade og Vesterbrogade, mens

det nordlige omkring Østerbro endnu er temmelig lyst og de store fælledom-

raader helt hvide. Paa amagersiden har man endnu ikke taget rigtig fat, der er

kun en del fabrikker og spredte boligkvarterer mellem voldlinien og sundbyerne. -

I Ordrup og Gentofte kom der en del villaer; velstaaende folk begyndte at »ligge

paa landet«, især efter 1860. Man tog fat ved Strandvejen paa samme tid.

København fra boplads til storby.