KøbenhavnFraBopladsTilStorby

4 7

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

Men krigsministeriet havde brug for pengene, og byen havde brug for plads.

1867 foreslog krigsminister W a l d e m a r R a a s l ø f f , at staten skulde sælge

voldterrænet og bebyggelsen gives fri, dog saaledes, at de private grundejere

skulde afgive en del af grundværdistigningen. Det blev gennemført med støtte

af C. E. F e n g e r og borgmester L. C. L a r s e n , skønt »Dagbladet«s redaktør,

C . S t. A . B i l l e , til det sidste kæmpede for grundejernes ret til det fulde ud

bytte. Det blev ordnet saaledes, at grundejerne efter vurdering skulde afgive

halvdelen af grundværdistigningen til det offentlige; Københavns kommune

overtog selve voldterrænet fra staten.

Krigsministeriet havde dog altsaa til slut faaet noget ud af sine rettigheder

- den samlede grundværdistigning blev vurderet til 2 millioner rdl., hvoraf

militæret altsaa fik 1 million. Pengene blev ikke brugt til nye befæstningsanlæg;

Raasløff mente, landet burde have en forholdsvis stor, letbevægelig hær snarere

end faste voldanlæg. For første gang ophørte saaledes København at være fæst

ning til landsiden; man bevarede kun Citadellet, der kunde støtte søforsvaret,

og Christianshavns vold, der skønnedes endnu at have nogen militær værdi.

For byen Københavns udvikling var ordningen lidet heldig; i det øjeblik man

opgav at ekspropriere de private grunde i fæstningsterrænet, afskar man sig

fra en planmæssig ordning. M an krævede penge fra grundejerne, men stillede

ikke videregaaende krav om udnyttelsen af grundene, og det kom i praksis til

at virke som en opfordring til maksimaludnyttelse af terrænet. Det har sat sit

præg paa Nansensgade. Derimod var kommunen og staten enige om at udlægge

en del af voldterrænet som park. Naar dette synspunkt sejrede, skyldtes det

vistnok særlig stadsingeniør Colding og arkitekt Meldahl. M an brød de nød

vendige udfaldsveje igennem; Vesterbros Passage tog form, Gothersgade, Frede-

riksborggade og Vendersgade samledes ved Søtorvet og løb videre i Nørrebro-

gade, og Sølvgadelinien blev ført ud over »Fredens Bro«. Men en stor del af

voldene bevaredes, og efter 1870 fik man lidt efter lidt anlagt Ørstedsparken,

Botanisk Have og Østre Anlæg, hvor de stejle skraaninger og søernes form endnu

minder om den gamle fæstning.

Havnen udvides.

Københavns havn var ikke blevet synderlig udvidet gennem det meste af

100 aar. Den gik fra Toldbodbommen i nord til Langebro mod syd. Orlogs-

flaaden havde hele den nordøstlige del og desuden Gammelholm ovre paa

Københavnssiden. Efterhaanden som byens handel voksede, kom det til at knibe

haardt med havneplads. Det kunde ske, at 20-30 skibe laa og ventede paa at