142 / 341
F Ø R V O L D E N E F A L D T
481
Lauritz Nicolai Hvidt (1777-
1856). Maleri af C. W. Eckers-
berg (1842) paa Frederiksborg.
Hvidt, der var københavnsk
hørkræmmersøn, var oprin
delig uddannet som theolog
før han overtog faderens
forretning.
Fra
i82o’erne
var han Københavns førende
handelsmand og største skibs
reder
(foregangsmand ved
indførelsen af dampskibe),
men blev tillige en af hoved
stadens mest indflydelsesrige
politiske ledere. Som borger
repræsentationens
formand
var han dens ordfører i
marts 1848 overfor kongen
og ganske naturligt blev han
derefter medlem af Marts
ministeriet.
høre borgerrepræsentationen, den udøvende magistraten; men magistraten holdt
bestemt paa den medbeslutningsret, forfatningen gav den, og den stillede sig
ikke meget imødekommende over for borgerrepræsentanterne. Større fremskridt i
kommunalstyret kom ikke i i
84
oerne. K ierulff var vistnok en dygtig embeds
mand, men der var ingen af borgmestrene, der var administrative begavelser,
der var bitre indbyrdes modsætninger, og deres styre var i høj grad bureaukratisk
og sendrægtigt. Dertil kom, at alle magistratsbeslutninger, selv ganske ubetyde
lige sager, skulde afgøres af den samlede magistrat, og det sinkede og fordyrede
administrationen. Desuden var det kommunale selvstyre yderst begrænset -
danske kancelli kontrollerede selv de mindste enkeltheder - og en række kommu
nalsager administreredes gennem særlige kommissioner, saa at borgerrepræsenta
tionen ikke havde ret til at beslutte om dem. De liberale borgere syntes, de
ustandseligt løb panden mod en mur, hvor det gjaldt kommunalpolitik.
Vejen frem maatte være en omordning af magistraten. 1843 døde den gamle