143 / 341
482
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
borgmester Schaffer, kort efter at have lidt den tort, at to fremtrædende embeds-
mænd i hans særlige administrationsgren, brolægningssagerne, havde vist sig
indviklet i korruption. V ed Schaffers død forsvandt en af magistratens mest kon
servative mænd; hans efterfølger blev Algreen-Ussing, der var ved at forlade
oppositionens rækker.
Algreen-Ussing mødte med stor iver for at reformere magistraten. De kol
legiale afgørelser vilde han afløse med et departementssystem, hvor den enkelte
borgmester paa egen haand i hvert fald ordnede alle mindre sager. Overpræsi
dent K ierulff kunde i det hele give sin tilslutning, men andre medlemmer af
magistraten gik skarpt imod. i
846
døde Kierulff, og hans efterfølger blev
A . S. Ørsteds nærmeste medarbejder i danske kancelli, M i c h a e l L a n g e .
Langes ledige plads i kancelliet tilfaldt Algreen-Ussing. Hans borgmestertid blev
kun paa 2 aar, og han naaede ikke de resultater, han og andre havde ventet.
1
846
forlod H . P. Hansen magistraten, da han blev nationalbankdirektør; David,
der var blevet raadmand i i
84
i, trak sig tilbage i i
84
g. Det var de mindre
betydelige, der blev siddende. T il dels skyldtes det vel, at de førende liberale
blev slugt af den almindelige politiske udvikling, dels den almindelige følelse, at
man ikke kom nogen vegne med kommunestyret. V ed borgerrepræsentations
valgene var deltagelsen da som regel ogsaa ringe.
Nationalt gennembrud.
I begyndelsen af i
84
oerne antog den frisindede bevægelse i København fast
form. M an vilde have en fri forfatning - selv om de færreste ønskede almindelig
stemmeret; det vilde give stor magt til bondestanden, og man syntes, at
landbruget havde mere end nok at sige i stænderne, som det var. Dertil kom
den stigende interesse for det sønderjyske spørgsmaal og den skandinaviske
bevægelse. De »nationalliberale« ideer vandt de fleste i København, der havde
viden og interesse nok til at beskæftige sig med politik. Borgerskabets ansete
mænd mødtes til store politiske „banketter“ paa Skydebanen, hvor man forenede
tidens forkærlighed for store taler med rigelig mad og god vin. Feststemning
og begejstring var let vakt. De fleste af litteraturens førende mænd forholdt sig
passivt eller modarbejdede liberalismen, men en række af Universitetets profes
sorer - Madvig, H . N. Clausen, I. F. Schouw - blev liberale ledere sammen med
Hvidt og andre af borgerskabets mænd.
Det var en stor hjælp for de frisindede, at de havde de bedste blade paa
deres side. »Berlingske Tidende« under M . L. Nathanson og regeringsorganet