KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

144 / 341

F Ø R V O L D E N E F A L D T 4 8 3
Jfcdxdanikt1 § 4 8 .
Wbranraientisjrt« i JtjeiinpaM 15 2S(.- pr. Ærattef, 5 5Rf. pr. SRmmp, nitøie ih . 6 jj; tiPrafct iCjpfeatuP« 3 911*.pr. SlHciii fti! i
•£*« SpgnwSfi« upgaarr n Sinmr. SlaPtl« Kontesr, ficrr .RiplmiagfrgaPi Sir. 54, 2P<a 2a!, ic nap«! cb gotmiPPag™ Si. li 1.
9*' 2tar$. SicPSajgctt ben S I . 23iart«. -?tr. 75 .
— Sit igitr onfpwiH Sftrrntamgre fra .{KclugPpmimrat rrra»
filwt m fattr Scr.tatlfr Waa't .fljePfsiKitiai Srfolfaing; all igaar
gerittiDPjg« par« Pe «leiiiPrltg uPPrcPtr, naturlig»!« for tn 33<I fut«,
r.rrrtbf og isrpanffrPc af SRpgtef. Unbrt Pmitf Sttsrgrlfr#
tirfruag fasiwattaaPt? i-giioc SKtPPiig« ta it l SØiotnP, pris IttinP«
-goitlft for garPttfanMi« 3Mj<rrP og fart fra ffrrt tiPligitr Stilig«
tøptr trt Ptn« SKtPfrorgtre bffjtaSt, og Eh-ffuiltbr (trap at farn-nin«
faIPt tn Sorgerforfamling til Hf. 8 igaat «flt? t gajiaci flort
€ai. 3_ rt %lar Simrr part SPgangSfsri til Sattnangf, fo» Saftn
funPrfaamc{25003, ttPPrftf, t>gtu Sor XrÆsgftl aftetntma longt fitrt
tiiilfrtPSjfiBtPt opftop i BmoiiraaPt prsimoP Ptn StP,' Pa StaPrt
ffillpt aabaro. gtaliraaP ,£>t i Pt pilftPti, Pa pait tfftr fin etb tt
«fpofpt SorstntprintntaatmrPf forfiotctf Sfofosnl inPtpg gorfioPtt
stcP (tftntc SSifslPraaP, Ptr Ptufic tnP tnitgtigtrt, foafnart Pon patPr
BtPtrft, at Sorgtrrtprarftniationtn trt tf oontomtflltt Grtttttlmng«
pai'tt fualtt Jig fpranliPigrt til 1 Ptt ffirtt, prorfra paajuftfom, at
PfPtoat tn HPrtot’t fif Sin. Pnilf,« t>«n nnt/rit. r.,:...!..
f Ptfriftr, (itsMtaab grastft gjrrbt, part inutirrtit faa ubrfttto, at
Pt frtafaiPtt flire ©torgtmaat til Pam af SSagifier K ouraP og
fe'apitain Sftfcerntng, tern, paa ogfaa rtttpon 09 na, for PtPrt at
Hine forfiaaet, paa t« goPt iaaft bfioarrtt. £r. Stiftoproof! SroPe
gfatPt Ptrpaa tt itft »eget prftigt gorfsg paa at ar'Pirtge Untagriftn
af Ptn fiPSt Sitfofotion oa art iiiaifttta SiototBtigptP, ittt pait ®tnlt>
at Pet i fint ittafttaPtr Pifit fire farligt, ifft at PtpoIPt i Ptt miapjir
noaltaf Pt gaalt, £r. 0. .p.^atift n- fra OPeafe (futpra SttraPrt*
Ptfit'ntt) uPtafte fig i fin ¡JtosinPfri SiaPn »ege! giafiigt om £>t.
| Sk.- Sfatintintfitr SatPtnflttp og wcPfatte fig for piné SfpIP ligt*
ItPti faawr Stfotntioa. iptr. dapt. Xftprrning, E. >4J I oug
og Jlaj. SS onr aP fcrftaiftt Ptant mrP fllraft og SJarnn, og gnl>«
: mægtig do (Jo ni n i atPtollt efltt tt Oirriont mtre Ptfitait gftrr«
rrtaiagtt om Ptn rtaPgPocgftt gorfaating, tnP SlaiiroaP gtaatft
paoPt fttt ftg ifianb tit. S!tP Ptn Ptrpaa fofgtnPt fiffttBning an»
togti efit Pt oMaanfotlt Strfolatiostr; pt 3 aiPtlti tit(frai»igt, Ptn
aabrti tv™ ttmh WflA «11: ff^inr '¿&,b*nmji Oiivrfatimfiait#«
Del af »Fædrelandets« forside d. 21 marts 1848 med referat af Casino-mødet. Bladet grundedes
1834, men blev først 1839 dagblad, som det ses af meget beskedent format. Dog blev dets ind­
flydelse især i København meget stor.
»Dagen« kunde ikke hamle op med » F æ d r e l a n d e t « , fra i 84o - 4 i under
Carl Plougs og I. F. Giødwads redaktion. »Fædrelandet« blev sin tids mest
moderne avis, skrevet med et journalistisk talent, der føles stærkt selv af en avis­
læser, der er forvænt med moderne bladteknik. Ploug forstod at skælde sin sam­
tid ud med harme og overbevisning. O g hvad »Fædrelandet« ikke tog sig af,
kunde »C o r s a r e n « klare. Melr Goldschmidt begyndte at udgive sit vittig­
hedsblad i i 84o, knap 21 aar gammel, og han fik et efter tidens forhold mæg­
tigt tal abonnenter - 3.000 - ved en dristig, ondskabsfuld og til tider vittig
satire. »Corsaren« forargede, men den morede endnu mere, trods Goldschmidts
taktløshed og hensynsløse personangreb. For de fleste københavnere med politiske
interesser var det nu en given sag, at enevælden var ude af stand til at løse
tidens opgaver, og naar regeringen lod sin censor slaa haardt ned paa den libe­
rale presse med beslaglæggelser og sagsanlæg, var det i københavnernes øjne det
bedste bevis paa, at den følte sig truffet af bladenes kritik. A t domstolene i mange
tilfælde havde styrke nok til at afgøre sagerne mod regeringens opfattelse, var
ikke sikkerhed nok; man vilde have menings- og ytringsfrihed, og man vilde