466
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
K Ø B E N H A V N S E K S P A N S I O N
Voldsystemet sprænges.
København havde saa at sige ingen tilvandring haft udefra i 1830erne.
Men mellem 1845 og 1855 kom der en aarlig tilvandring paa godt i .
4
oo; det
sank en del mellem 1855 og 1860, men steg saa atter i 1860erne. Jævne folk
fra provinsen droges ind til hovedstaden ved haabet om beskæftigelse og bedre
levevilkaar.
M en dertil kom, at København - sikkert for første gang i aarhundreder -
præsterede et betydeligt fødselsoverskud. Endnu efter i
84
o havde byen kun et
fødselsoverskud paa 0 ,25% , mens Danmark som helhed havde 1,02; 1855-60
var fødselsoverskuddet i København steget til 0,88 aarlig, men dalede atter i
1860erne til 0,73, idet fødselshyppigheden begyndte at synke. Dødeligheden
var stor; lægen P. Knudsen viste i 1865, hvorledes der var uhyggeligt høj døde
lighed i de tættest befolkede kvarterer i den indre by, og understregede - for
gæves - hvor vigtigt det var, at bebyggelsen i de nye forstæder ikke blev for tæt.
Men hvor ringe de hygiejniske og sociale forhold end var efter 1855, maa der
dog altsaa være sket fremskridt i forhold til tiden omkring i
84
o. Fra slutningen
af i
84
oerne begyndte dødelighedshyppigheden at synke - bortset fra epidemi-
aar som 1853.
Stigningen i folketallet var epokegørende:
København
Frederiksberg °/0 af hele Danmark
i
84
o ........................
120.800
2.300
9,5
1855 ........................
143.600
4.300
9,8
1870 ........................
181.300
16.900
11, 1
Allerede den forholdsvis beskedne stigning i folketal i i
84
oerne rejste alvor
lige problemer for København. Der var bolignød, man satte flere etager paa og
byggede sidehuse og baghuse alt hvad man kunde. Den daarligst stillede del af
befolkningen boede elendigt - 1855 regnede D a v i d ud, at 22,2 % af Køben
havns befolkning boede i side- og baghuse og yderligere 8,5 % i kælderboliger.
Samtidig var ejerne af grundene uden for voldene ude af stand til at ud
nytte dem effektivt, paa grund af forbudet mod højere bebyggelse og kravet
om, at det hele i krigstilfælde skulde rives ned igen. Grundejerne var særdeles
utilfredse; der var vældige muligheder for fortjeneste i det øjeblik, militæret