125 / 341
464
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Tietgens tanke udtryktes i nogle ofte citerede ord fra forslaget til selskabets
oprettelse - »Der er næppe nogen forretning, hvori det størst mulige omfang
og den størst mulige kapitalstyrke i den grad forøger chancerne for et godt
udbytte som dampskibsrederiet, og det har de fleste steder bekræftet sig, at
medens de mindre rederier har vanskelighed ved at bestaa, har næsten altid
de større rederier - svaret udmærket regning.« M an startede med 22 skibe; 1871
havde selskabet 29 skibe, hvoraf kun 8 var hjuldampere, resten skruedampere,
i alt næsten 6.000 tons. Paa ganske faa aar naaede D .F .D .S . at beherske prak
tisk talt hele den indenlandske rutetrafik — kun det bornholmske dampskibssel
skab af 1866 hævdede sin uafhængighed. Det Forenede kunde i det væsentlige
beherske det indenlandske fragtmarked, et solidt rygstød for udlandsfarten, der
var mere risikabel, men ogsaa bød paa større indtægtsmuligheder. V ed det store
rutenet skabtes der i højere grad end før direkte forbindelse mellem de danske
provinsbyer og udlandet, - en stor import af massevarer og en væsentlig del af
eksporten gik og blev ganske naturligt ved med at gaa over provinsbyerne - men
ledelsen af den nye dampskibstrafik laa i København.
Et lignende resultat opnaaede Tietgen og de mænd, der støttede ham -
atter Broberg og Suhr bl. a. — ved oprettelsen af » D e t S t o r e N o r d i s k e
T e l e g r a f s e l s k a b«. Der var kommet telegrafforbindelse fra Hamburg
over bælterne til København i 1853, i 1854 blev der lagt kabler under Øresund.
Tietgen var livligt interesseret i at etablere direkte telegrafiorbindelse til Norge
og England og fik samtidig russisk koncession paa telegrafforbindelse over Born
holm til Rusland. 1869 sammensmeltede Tietgen sine selskaber til »Store Nor
diske«, og yderligere udviklede han planer om fortsættelse af den planlagte
russiske telegraflinie fra Vladivostok til Japan og K ina. Det lykkedes, og 1872
kunde forbindelsen aabnes; ved sammensmeltningen mellem det europæiske og
det østasiatiske selskab blev »Store Nordiske« Nordens største aktieselskab med
en kapital paa
13V2
million rdl.
Samtidig bredte j e r n b a n e n e t t e t sig ud over Sjælland. 1852 vedtoges
en lov om videreførelse af jernbanen fra Roskilde til Korsør — staten maatte her
garantere
4
% udbytte til aktionærerne, da København-Roskildebanen forren
tede sig saa daarligt. Atter tog man engelske ingeniører i sin tjeneste, og efter
en del vanskeligheder var banen færdig i 1856. Saa lykkedes den forretnings
mæssige side af sagen.
Efter 1856 kunde man tænke paa bane til Helsingør, men selskabet var ikke
meget ivrigt for at sætte det i værk, og da man nu havde lagt banegaarden syd
for byen, var det vanskeligt at fastlægge en nordgaaende linie. Efter lange for-