116 / 341
F Ø R V O L D E N E F A L D T
4 5 5
C. F. Tietgen (1829-1901).
Litografi af I. W. Tegner
1872. Den unge berejste
odenseaner, der 1855 *°g
grossererborgerskab i Køben
havn og to aar senere blev
direktør for den nyoprettede
Privatbank, kom i denne stil
ling paa afgørende maade
til at præge hovedstadens
erhvervsliv. Hans var hoved
initiativet til en række ikke
blot landskendte, men til dels
verdensomspændende foreta
gender, af hvilke skal nævnes:
DetkjøbenhavnskeSporvogns
Selskab, Det forenede Damp
skibs-Selskab, Store nordi
ske Telegrafselskab, Svitzers
Bjergningsentreprise,
Det
kjøbenhavnske Byggeselskab
og De danske Sukkerfa
brikker.
Allerede sommeren 1858 var diskontoen atter sunket til
4
% . Landbrugets
indtægter gik ned under prisfaldet, købekraften var svækket, og i de følgende
aar sank importtallene dybt ned. Krisen havde gjort stærkt indtryk, ogsaa uden
for forretningskredsene. Det var først et stykke ind i 1860erne, man følte sig over
krisens eftervirkninger. Den fremgang, der derpaa satte ind, havde adskilligt
roligere karakter. Der blev grundlagt et par nye pengeinstitutter - Industri
banken 1862; en kreditforening for haandværkere og industridrivende, den
senere Haandværkerbank - men ingen af dem havde Privatbankens format, og
Privatbankens virksomhed udvidede sig ikke særlig hurtigt i begyndelsen af
1860erne.
Øjensynligt var det københavnske erhvervsliv i langt alvorligere grad end
før blevet afhængigt af den internationale konjunkturudvikling, selv om ogsaa
indenlandske forudsætninger var til stede ved krisen 1857. Men som helhed