111 / 341
4 5 °
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Sjælland. Det begyndte i i
84
o, da S ø r e n H j o r t og G u s t a v S k r a m
udsendte en lille piece med et meget optimistisk forslag om en jernbane fra K ø
benhavn til Roskilde. De fleste i samtiden stillede sig dog afvisende; man mente
ikke, at trafikbehovet var saa stort, at anlægskapitalen kunde forrente sig.
Imidlertid lykkedes det Skram og Hjorth at vinde tilslutning i den nystiftede
I n d u s t r i f o r e n i n g (fra 1838), og den fik da i
844
koncession fra rege
ringen. Der stiftedes et særligt aktieselskab, »Det sjællandske Jernbaneselskab«,
i juli 1
844
. Ganske vist blev der kun tegnet for 250.000 rdl. aktier i København,
men i Hamburg, hvor man var ivrigt optaget af jernbanespekulation, blev der
solgt for over 1 million.
Saa gik man i gang med at anlægge banen, støttet til engelske sagkyndige.
Københavnerne fulgte anlægget med stor interesse. De fleste var kede af, at bane-
gaarden ikke kom til at ligge inde i byen; men voldsystemet var i vejen. Bane-
gaarden blev lagt uden for Vesterport, omtrent hvor hovedbanegaarden nu
ligger. Banen gik syd om Vesterbrogade, der hvor nu Sønder Boulevard løber;
Valby Bakke blev gennemgravet. Det lykkedes lige akkurat at faa banen færdig
til det fastsatte tidspunkt. 16. juni 1847 foregik den højtidelige indvielse. K ø
benhavnerne var begejstrede, skønt banegaarden langtfra var færdig — der var
kun et vareskur, og det var vanskeligt at faa billetter. Vognene blev overfyldte,
og der kom livlige spektakler.
Finansielt var banen derimod en skuffelse. Aktionærerne havde haabet paa
6,5 % i udbytte, de fik 2 det første aar og senere endnu mindre. Det var klart,
at banen ikke fik virkelig erhvervsmæssig betydning, før den blev ført videre til
Korsør. Maalet maatte være banen tværs over øerne og Jylland, den vestgaaende
linie, der skabte direkte forbindelse med England.
Handelsopsving og højkonjunktur.
1845-49 naaede Københavns handelsflaade lavpunktet; men samtidig var
handelen i almindelighed i fremgang. Toldbesværlighederne var lettet ved en
række reformlove 1838-47, og nu da seddelpengene var naaet i pari, kunde
Nationalbanken yde erhvervslivet noget mere kredit. Afgørende turde dog være
den almindelige prisstigning og øgede købekraft; den fremgang, landbruget og
provinsbyerne havde haft efter 1830, viste sig omsider i København.
Et firma som Puggaard — det vil sige H a n s P u g g a a r d og navnlig hans
svoger A l f r e d H a g e - trak korn til sig fra Danmark og Østersøen og sendte
det til England, hvor man havde forbindelse med en række store bryggerier. Det