440
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
udbragt en mængde skaaler for den nye institution og den nye tid, der nærmede
sig. Ogsaa de følgende aar samledes man 28. maj for at mindes den skelsæt
tende begivenhed.
Først i 1834 var de endelige forfatningslove færdige, og den nye institution
kunde etableres. Lovene modtoges uden større begejstring af den brede offent
lighed. En kraftig offentlig mening var endnu ikke vakt til live og savnede endnu
de fornødne organer. A lt var saa nyt og uvant.
I september 1834 udsendtes første nummer af et nyt ugeskrift »Fædrelandet«.
Redaktør var professor C . N. David, og i programartiklen meddeltes det, at det
nye blad saa det som sin opgave at vække sansen for almene spørgsmaal. Sam
men med det allerede eksisterende blad »Kjøbenhavnsposten« blev det »Fædre
la n d e r s opgave at vække de slumrende politiske interesser og tjene som offent
lighedens talerør over for regeringen. Den første praktiske opgave, som skulde
løses, var at vejlede publikum ved det forestaaende valg af stænderdeputerede.
Valget stod umiddelbart for døren, og hvem skulde repræsentere hovedstaden
i den første stænderforsamling?
Ifølge loven skulde hovedstaden vælge 12 repræsentanter og 12 suppleanter.
Valgret havde alle mænd, der var ejere af en grundejendom til en værdi af
4
ooo rdl. Desuden skulde man have et uplettet rygte, være fuldmyndig og fyldt
25 aar. T il valgbarhed krævedes de samme personlige egenskaber. Dog skulde
man være fyldt 30 aar, bekende sig til den kristne religion (jøder var altsaa ikke
valgbare) og have haft ophold i kongens europæiske lande i mindst 5 aar. Des
uden skulde man være i besiddelse af en grundejendom til en værdi af 8000 rdl.
Valgreglerne medførte, at hovedstaden kun kunde mønstre 1692 vælgere og 1070
valgbare personer.
Forinden valget fandt der en livlig debat sted i pressen om de bedst egnede
kandidater, og 28. Maj-Selskabet lod afholde prøvevalg. Ogsaa interessenterne
i Københavns Brandforsikring holdt møde om sagen. I sidste øjeblik lod ogsaa
byens haandværkere høre fra sig. M an blev ængstelig for, at de højere lag inden
for borgerskabet i forbindelse med embedsstanden og grossererne skulde bemæg
tige sig valget. Jo nærmere valgdagen kom, jo mere interesseret blev offentlig
heden. D a valget fandt sted i dagene
1 7
. -
24
.
november, foregik det under byens
udelte opmærksomhed.
Valgene fandt sted under ledelse af magistraten og de 32 mænd, og der
stemtes i flere kredse. Valget var offentligt, og hver valgberettiget blev kaldt frem
og opfordret til højt og tydeligt at tilkendegive, hvem han vilde stemme paa.
Stemmeafgivningen blev derefter højtideligt indført i en protokol, som blev op-