103 / 341
442
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Stadsret frifandt den anklagede, demonstreredes der foran forsvarerens bolig.
Regeringen appellerede sagen til Højesteret, der stadfæstede frifindelsesdommen.
Trods udfaldet blev David afskediget som professor i nationaløkonomi, dog med
sin fulde gage i pension. Den københavnske politiske opposition havde faaet sin
første martyr.
Retssagen mod David bidrog i høj grad til at vække den politiske opposition
mod regeringen. Denne kom tydeligst til orde i de to blade »Fædrelandet« og
»Kjøbenhavnsposten«, og regeringen svarede med at lade dem tiltale for trykke
frihedsforseelser. Der opstod herigennem en konflikt mellem regeringen og en
del af pressen angaaende retten til offentligt at kritisere regeringens handlinger.
Da man i vide kredse frygtede, at regeringen overvejede ad lovgivningens vej
at indskrænke trykkefriheden yderligere, vedtog en kreds
a.i
forfattere, viden-
skabsmænd, embedsmænd og fremstaaende borgere at indgive et andragende til
kongen indeholdende et forsvar for den gældende trykkefrihed. Kongen lod sin
forundring over denne henvendelse komme offentligt til orde, men veg foreløbig
tilbage for yderligere indgreb. Samtidig oprettedes i København det saakaldte
Trykkefrihedsselskab, der fik til opgave at modarbejde misbrug af trykkefriheden
og fremme den gode litteratur. Det københavnske selskab blev sjælen i en om
fattende organisation, der snart fik filialer mange steder i provinsen.
i. oktober 1835 mødtes stænderforsamlingen i Roskilde for første gang. En
række lovforslag blev forelagt til udtalelse af regeringens repræsentant A . S. Ø r
sted, og forsamlingen indbragte selv adskillige sager til behandling. Under de
langstrakte forhandlinger gjorde de københavnske delegerede sig stærkt gæl
dende. T il præsident og vicepræsident valgtes københavnere, henholdsvis J. F.
Schouw og L. N. Hvidt, og til at redigere Stændertidende, der indeholdt et refe
rat af forhandlingerne, valgtes ligeledes to københavnere, nemlig P. G. Bang og
Algreen-Ussing. Under forhandlingerne i salen traadte mænd som Algreen-
Ussing, L. N. Hvidt, P. G. Bang og vinhandler H. P. Hansen frem i forreste
række. Navnlig Algreen-Ussing var en central skikkelse, idet han optraadte som
den mest veltalende repræsentant for den offentlige menings krav om indskrænk
ning af statsudgifterne. Ogsaa under de lidenskabelige debatter om landbo-
spørgsmaalet talte han dristigt bondens sag. L. N. Hvidt bar hovedbyrden under
de meget besværlige forhandlinger om en ny toldlov og motiverede den køben
havnske handelsstands ønsker om nedsættelse af de afgifter, der tyngede paa
handelen. P. G. Bang fremførte hovedstadens ønsker om en ny kommunalfor
fatning og var forsamlingens repræsentant i diskussionen med Ørsted om de nye
indskrænkende bestemmelser i trykkefrihedslovgivningen. Endelig forelagde