98 / 341
K L A S S I C I SMENS B Y
4 3 7
Hans Chr. Ørsted (1
777
—
1854). Det var under en af
de forelæsninger, H. G. Ø r
sted som professor ved K ø
benhavns Universitet holdt i
et auditorium i Studiestræde,
at han gjorde sin epokegø
rende opdagelse, idet han
paaviste elektricitetens ind
flydelse paa magnetnaalen.
Maleri 1854 af Wilh. Mar-
strand paa Frederiksborg.
Endnu i 1820erne havde de litterære og æstetiske interesser overtaget, og i
Det kongelige Teaters parket mødtes alt, hvad der havde et navn i hovedstaden.
I slutningen af tiaaret sporedes de første varsler om en ny tids komme, og i løbet
af 1830erne foldede den sig helt ud. De statsborgerlige interesser krævede nu
deres ret. En skønlitterær debut formaaede ikke længere paa samme maade at
fængsle hele opmærksomheden, og Det kongelige Teater maatte dele interessen
hos publikum med de politiske banketter paa Skydebanen og stænderforhand
lingerne i Roskilde. Den heibergske kreds saa med nogen kritik paa de politiske
interessers indhug i aandslivets domæne, og Henrik Hertz lod i romanen »Stem
ninger og Tilstande« (1839) denne uvilje komme tydeligt frem. Intet kunde dog
standse udviklingens gang, og de, der søgte at stritte imod, saa deres yndest hos
publikum falde.
Romantikken satte paany poesien og følelsen i højsædet, og herved rettede
den et afgørende stød imod det 18. aarhundredes dyrkelse af fornuften. Ogsaa i
hovedstadens religiøse liv mærkedes følgerne heraf. Endnu ved begyndelsen af