95 / 341
4 3 4
KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY
Tidens ideal var den gode og nyttige borger, hvis gerninger bar præg af
borgerdyd, og som virkede for det almene vel. Paa mange maader gav denne
bevægelse sig tiltalende udslag, saaledes i tidens store interesse for ungdommens
opdragelse. M ed iver diskuterede man de nye opdragelsesidealer, som tidens
førende pædagoger havde sat under debat, og man var ikke bange for at yde
en økonomisk indsats for de nye skoletankers praktiske realisation. M an havde
ogsaa medfølelse med de fattige i samfundet, og man fulgte med levende inter
esse drøftelserne om en reform af fattigvæsenet. I det hele taget diskuterede man
samfundsspørgsmaal, og de samtidige store omvæltninger i Frankrig befrugtede
denne debat. Hos enkelte forfattere udkrystalliserede sig efterhaanden rent repu
blikanske ideer, og man begyndte at rette en nærgaaende kritik mod den danske
forfatning. Længe lod regeringen disse angreb passere, men til sidst skred man
ind, og der rejstes tiltale mod de paagældende for krænkelse af trykkefriheden.
Fra forfattere som P. A . Heiberg, Malthe Bruun og Riegels reageredes der kraf
tigt, og man forsvarede retten til den mest uindskrænkede trykkefrihed. Rege
ringens svar var trykkefrihedsforordningen af 27. sept. 1799, hvorefter Heiberg
og Malthe Bruun i aarene 1799-1800 blev landsforvist.
V ed Heibergs og Malthe Bruuns bortrejse havde den politiske opposition
mistet sine to bannerførere, og det viste sig hurtigt, hvor overfladisk bevægelsen
havde været. Den opposition, der var kommet til orde, havde været enkeltmands
anskuelser, og den støttedes ikke af en fast offentlig opinion. Omkring aarhun-
dredskiftet fandt der samtidig en ændring sted i interesseomraadet. O ffentlig
heden var blevet træt af diskussionen om de aktuelle samfundsproblemer. I
stedet for vendte man sin opmærksomhed mod de litterære og filososke spørgs-
maal, som den nye aandelige bevægelse romantikken satte under debat. Den
unge jurist A . S. Ørsted forsøgte vel at holde debatten om samfundsspørgsmaal
i live. Han udsendte i 1802 et skrift om trykkefrihedsforordningen af 1799 og
fortsatte ogsaa i de følgende aar med i juridiske tidsskrifter at tage adskillige
aktuelle juridiske spørgsmaal under behandling, men den almindelige offentlige
mening havde vendt sine interesser andetsteds hen.
Heller ikke de sørgelige følger af søkrigen 1807-14 formaaede at vække de
indslumrede politiske interesser, og i aarene efter 181
4
havde man nok i sine egne
bekymringer og lod konge og regering passe de offentlige anliggender. M yndig
hederne havde heller ingen interesse i at stimulere den frie drøftelse af stats
borgerlige emner, og ved forskellige politiforanstaltninger lagde man pressen
hindringer i vejen. Den ulykkelige dr. Dampes domfældelse i 1820 gjorde intet
større indtryk. Dr. Dampe var sjælen i en politisk organisation »Ringen«, der