97 / 341
4 3
6
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
ninger i vinteren 1802—03 fik Adam Oehlenschlåger sit digteriske gennembrud,
og i aarene 1803-07 berigede han dansk litteratur med en række digte og skuespil,
der danner den festlige optakt til guldaldertiden i dansk digtning. Ogsaa Grundt
vig blev stærkt paavirket af Steffens og optog under paavirkning af ham studiet af
dansk oldtid. Frugterne af disse studier nedfældedes i en række betydningsfulde
videnskabelige og poetiske værker. I 1812 kom digteren Jens Baggesen hjem fra
sit langvarige ophold i udlandet. Selv om han til fulde anerkendte Oehlen-
schlagers poetiske storhed, fandt han dog, at hans senere værker ikke stod paa
højde med ungdomsarbejderne, og han gav offentligt udtryk for denne anskuelse.
Dette gav anledning til en langvarig fejde mellem Baggesen og Oehlenschlågers
mange beundrere, en fejde der levende optog den københavnske offentlighed.
Fra midten af 20erne indtraf et nyt opsving i den litterære produktion, og
et nyt kuld af forfattere traadte frem. Dette har sin særlige interesse for hoved
staden, fordi københavnske motiver med forkærlighed blev foretrukket. J. L. Hei-
berg forfattede sine yndede vaudeviller, hvor typer fra hovedstadens liv blev
gjort lyslevende paa scenen. Der var dyrehavespillet »Recensenten og Dyret«
(18 2 5 ), »Et Eventyr i Rosenborg Have« og »De Uadskillelige« (begge fra
1827). Weyse satte musik til mange af sangene, og de fløj over hele byen og
nynnedes af alle. Henrik Hertz fulgte i Heibergs spor med vaudeviller som »De
batten i Politivennen« (1835) og borgerlige lystspil, hvor han paa elskværdig
vis hudflettede københavnske skødesynder, som f. eks. den grasserende dilettant-
komediesyge i »Hr. Buchardt og hans Familie« (18 2 7 ), den utrættelige trang til
evig og altid at flytte i »Flyttedagen« (1828) og det lavere borgerskabs svaghed
for lotterispil i »Sparekassen« (18 36 ). Ogsaa Thomas Overskou førte det kø
benhavnske borgerskab frem paa de skraa brædder i lystspillet »Østergade og
Vestergade« (1828 ), medens de brave nyboderfolk blev hyldet i »Capriciosa«
(18 36 ). Endelig bør man i denne sammenhæng ogsaa nævne fru Thomasine
Gyllembourgs forfatterskab. J. L. Heibergs kloge moder tog i romanform køben
havnske emner op til behandling og afdækkede forskellige skyggesider ved det
københavnske privatliv, f. eks. i »Familien Polonius« (1834) og »En Hverdags
historie (18 3 5 ). Genren blev dyrket videre af A . de Saint-Aubain, der under
forfatternavnet Carl Bernhard fra 1835 offentliggjorde en lang række noveller
med københavnske motiver. Et hovelformaal for fru Gyllenbourg var at højne
omgangstonen inden for det københavnske borgerskab. Hun støttedes heri af sin
søn og svigerdatter, hvis hjem i Brogade og siden i Søkvæsthuset paa Christians
havn blev det beundrede forbillede for mange og desuden et af det københavnske
aandslivs kraftcentrer.