438
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
aarhundredet var rationalismens præster toneangivende, saasom stiftsprovst
H. G. Clausen, og de bevarede længe deres indflydelse. I 18 11 udnævntes J. P.
Mynster til kapellan ved Domkirken. Fra da af begynder et nyt kapitel i hoved
stadens religiøse liv. Saalænge Domkirken henlaa i ruiner, havde Mynster sin
prædikestol i Trinitatis Kirke, og han formaaede her at samle en stadig voksende
menighed omkring sin forkyndelse, en menighed, der talte mange af datidens
stormænd inden for den akademiske og litterære verden. Mynsters forkyndelse
var baade bibelsk og overnaturlig og vendte sig afgjort mod den rationalistiske
opfattelse uden direkte at angribe den. Hans personlige fremtræden og hans
skønne sprog gjorde et overvældende indtryk, og mange af tilhørerne førtes til
bage til en personlig kristendom. En medkæmper mod rationalismen - ganske
vist ikke efter hans hoved - fik han i Grundtvig, der ofte forfærdede ham ved
sin voldsomme fremfærd mod kirkelige modstandere saasom professor H. N.
Clausen. Selv om Mynster og Grundtvig i teologisk henseende stod hinanden
forholdsvis nær, lagde Mynster luft mellem sig og Grundtvig og vendte sig be
stemt mod hans og hans venners ønsker om reformer inden for statskirken.
Grundtvigs egentlige præstegerning i København falder i den følgende periode.
Det bør dog nævnes, at han i 1824-26 var kapellan ved Vo r Frelsers K irke paa
Christianshavn, og at han gennem sit forfatterskab i høj grad øvede indflydelse
paa københavnsk kirkeliv allerede i denne periode. Det bør heller ikke lades
uomtalt, at det var paa Borchs Kollegium, i 1838, at Grundtvig holdt de første
frie foredrag over dansk historie og hermed indviede den folkelige foredragsvirk
somhed i Danmark, der navnlig skulde faa stor betydning paa landet. Her lød
ogsaa for første gang i Danmark den folkelige verdslige fællessang før og efter
et foredrag.
Ogsaa dansk videnskab og billedkunst stod i første halvdel af det 19. aarh.
paa et højt stade. En redegørelse for den indsats, der øvedes i Universitetets høre-
sale og i Akademiets atelierer, hører ikke hjemme i denne fremstilling. Dog bør
det i denne sammenhæng nævnes, at en af tidens største opdagelser paa det
videnskabelige omraade, nemlig paavisningen af elektricitetens indflydelse paa
magnetnaalen, blev gjort af Universitetets førende fysiker H. C. Ørsted under en
aftenforelæsning i auditoriet i Studiestræde i 1820. Budskabet herom naaede i
løbet af faa maaneder ud over hele den civiliserede verden og vendte den al
mindelige opmærksomhed mod Københavns Universitet.
27. juli 1830 brød Julirevolutionen ud i Paris. Det Bourbonske kongehus
blev styrtet, og Orleans’erne besteg den franske kongetrone. Revolutionens sejr
betød bourgeoisiets herredømme i fransk politisk liv. Julirevolutionen satte fart