83 / 341
422
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
ligesom man maatte lade indrette arrester i kældrene. Ogsaa Tallotteriet blev
i aarene 179 5 -18 18 trukket paa Charlottenborg. Regeringen opgav imidlertid
flytteplanen, og fra 1832 havde Akademiet den fulde raadighed over slottet.
Akademiets første opgave var at være en kunstskole og at uddanne elever
i tegning, maleri, billedhuggerkunst, arkitektur, kobberstikning, medaillørkunst
og lignende kunstgrene. T il dette øjemed var der udnævnt et antal professorer,
af hvilke nogle var malere, andre billedhuggere. Fra 1771 havde Akadem iet
ogsaa pligt til at undervise haandværkerlærlinge, en bestemmelse der var meget
tyngende og først ophævedes i 1857. Desuden skulde Akadem iet vaage over
den gode smag og virke for dens udbredelse, og til det formaal kunde Akademiet
optage baade inden- og udenlandske medlemmer. I spidsen for Akadem iet stod
en direktør, og i første halvdel af det 19. aarh. virkede i reglen en af de konge
lige prinser som præses. V ed arveprins Frederiks død i 1805 overtog prins Ch ri
stian Frederik hvervet, og i denne kunstinteresserede og højtdannede fyrste fik
Akademiet en baade formaaende og interesseret præses. Elevernes antal var i
denne periode mellem
4
og 500. I forbindelse med aarsmødet afholdtes en
foraarsudstilling, der fra 1821 rummede baade professorernes, medlemmernes
og elevernes arbejder.
En særlig københavnerbegivenhed er knyttet til disse aars kunsthistorie. I
1796 havde den unge københavner Bertel Thorvaldsen, der var uddannet paa
Kunstakademiet under Abildgaards vejledning, forladt sin fødeby for at søge
videre uddannelse i Rom . I mere end
4
o aar blev han i det fremmede, og ingen
anden dansk kunstners navn naaede videre omkring. D a han nærmede sig
70-aars alderen, modnedes hans ønsker om at vende hjem og skænke fødebyen
alle sine samlinger. Den betingelse var dog knyttet til gaven, at der skulde
oprettes et specielt museum til at rumme den. M ange og vanskelige forhand
linger gik forud, og først en privat indsamling skabte betingelserne for opgavens
løsning i overensstemmelse med Thorvaldsens ønsker. I 1838 brød han op fra
Rom , og 8. aug. 1838 gik han i Livorno ombord paa fregatten Rota, der under
kaptajn Dahlerups kommando var sendt til Italien for at hente ham og hans
kunstskatte. Godt en maaned senere ankrede krigsskibet op paa Københavns
rhed. I flere dage havde hovedstadens befolkning spejdet mod Nikolaj taarn,
hvor et flag skulde hejses, naar fregatten nærmede sig. Endelig røg flaget til
tops, og en folkevandring begyndte mod Toldboden. Der laa taage over havnen,
men pludselig lettede den, og en pragtfuld regnbue viste sig paa himlen. En
strøm af pyntede baade stak til søs og omsværmede fregatten paa alle sider.
Thorvaldsen blev sat i land i chefens chalup og hilstes ved landgangen med en