80 / 341
K L A S S I C I SMEN S B Y
4 * 9
fandtes paa hjørnet af Østervold og Sølvgade, i Kronprinsessegade, paa Chri
stianshavn og i Kastellet. Hovedvagten laa paa Kongens Nytorv, og der var
militære vagter ved alle porte, paa Toldboden, paa Rosenborg, bag Børsen og
paa Tøjhuset. I Materialgaarden paa hjørnet af Frederiksholms Kanal op
bevaredes fæstningens materiel og i Tøjhuset artilleriets. Proviantgaarden hørte
under marinen.
V ed siden af de regulære tropper fandtes Københavns borgervæbning, op
rettet i 1808 ved en sammenlægning af det gamle borgerlige infanteri og det i
1789 oprettede borgerlige artillerikorps. Borgervæbningens opgave var at bistaa
de regulære tropper, naar fjenden laa foran voldene. Korpset var organiseret i
3 batailloner infanteri og 3 batailloner artilleri, ialt ca. 4500 mand. Samtlige
vaabenføre mænd var pligtige til at gøre 25 aars tjeneste. Dog kunde man søge
om fritagelse mod at betale en vis kendelse. Man skulde møde til regelmæssig
uddannelse, og en gang om aaret var der en stor samlet manøvre paa Nørre-
fælled. Korpset rykkede da ud i fuld uniform og med piber og trommer. Koner
og børn fulgte med. Det var en af byens store dage.
Fra gammel tid var København desuden tvillingrigernes videnskabelige cen
trum. Her laa begge rigers eneste universitet. I 1811 fik Norge sit eget universitet,
og de norske studenter kom ikke mere til København. I fællesskabets sidste aar
havde Universitetet haft en aarlig tilgang af nye studenter paa ca. 200, og deraf
var ca. 15 % norske. Efter endt studentertid spredte de unge akademikere sig
ud over hele riget som embedsmænd.
Den akademiske verden holdt til i ly af byens imponerende hovedkirke. Her
laa fra gammel tid Universitetet, professorresidenserne og studenterkollegierne.
I 1795 brændte to af professorboligerne, og kun den ene blev bygget op igen.
I 1807 ramte katastrofen med sin fulde vægt det akademiske kvarter. Samtlige
universitetsbygninger med undtagelse af Kommunitetsbygningen langs med
Nørregade og den gamle Konsistoriebygning blev luernes offer. Desuden øde
lagdes 6 professorresidenser og Borchs Kollegium i St. Kannikestræde fuldstæn
digt, medens Valkendorffs Kollegium i Set. Pedersstræde fik den øverste etage
afbrændt. I de følgende aar led Universitetet under en frygtelig pladsmangel.
M an maatte rykke sammen i de lokaler, man kunde skaffe. Saaledes anvendtes
den lille sal i Regensen til festsal. Først i 1836 kunde den nye hovedbygning
med de dengang fuldt ud tilstrækkelige auditorier tages i brug. I aarene 1823-24
genopførtes Borchs Kollegium paa sin gamle plads efter tegninger af Peder M al
ling. Professorresidenserne blev ikke genopført.
Universitetet var i Frederik V F s tid organiseret i
4
fakulteter, det teologiske,