75 / 341
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
gik i kompagni med den engelske mimiker Lewin, hvis to døtre senere blev gift
med to af brødrene Price. En overgang forsøgte man at indføre de Lewinske
engelske pantomimer med mange ydre effekter, men de slog ikke an. Adolph
Price blev fra 1834 en uopslidelig Pjerrot, og hans hustru Flora tiljubledes som
Kolumbine.
I 1827 fik Vesterbros Morskabsteater en konkurrent, idet italieneren Jean
Pettoletti fik teaterbevilling til broerne. V ed hjælp af bagermester Scheer ind
rettedes Nørrebros Teater i den gamle blaagaardske hovedbygning. Teatret kunde
rumme henved 1500 tilskuere. Englænderen Lewin med de tre balletdøtre Rosa,
Flora og Elisa vakte furore paa Nørrebro. Da familien drog til Pricerne paa
Vesterbro, betød det dødsstødet for Nørrebros Teater. Pettoletti forsøgte sig med
cirkus og fremviste bl. a. den første elefant i København, men svigtedes af publi
kum. I 1833 nedbrændte teatret til grunden, og hermed var Nørrebros rolle som
forlystelsessted foreløbig udspillet. Pettoletti opførte derefter »Vesterbros nye
Teater« i 1834. Her opførtes adskillige gode forestillinger, bl. a. optraadte den
italienske opera, der siden vakte stor opsigt paa Hofteatret, første gang her, og
forskellige dygtige tyske skuespillerselskaber gav gæsteoptræden.
M ange københavnere naaede ikke længere end til Vesterbro. Andre fortsatte
turen gennem jernlaagen til Frederiksberg A llé og videre ud til haven og slottet,
hvor man om sommeren kunde høre taffelmusikken ud gennem de aabne vin
duer. Efter taflet vandrede den kgl. familie ofte ned ad de lange trapper for at
stige om bord i baadene og foretage en sejltur gennem kanalerne. Frederik V I
var da iført admiralsuniform og sad selv til rors, medens de loyale undersaatter
flokkedes langs kanalens bredder. I Frederiksberg Have indrettedes der fra 1813
konditori af italieneren Monigatti. I 1825 overtog schweizeren Josty fra Grau-
biinden forretningen. Efter at Frederik V I i egen høje person havde drukket
chocolade hos Josty, blev hans traktørsted et yndet udflugtssted for det køben
havnske borgerskab. Længere end til Frederiksberg Have naaede den almindelige
københavner ikke. Uden for laa det for ham ganske ukendte land, og i Sønder
marken kunde kun de komme, der havde særligt tegn.
Nørrebro stod i begyndelsen af det 19. aarh. helt i skyggen af Vesterbro. K ø
benhavnerne fandt vejen herud for lang og besværlig. Dog savnede Nørrebro
ikke helt tiltrækningspunkter. Omtrent paa det nuværende Set. Hans To rv laa to
store yndede traktørsteder »Alleenlyst« og »Billigheden«. Paa Store Ravnsborg
arrangeredes der af og til offentlige maskerader, og i aarene 1832-36 fandt der
under stærk tilstrømning hestevæddeløb sted paa Nørrefælled. Et yndet udflugts
sted paa Nørrebro var ligeledes Assistens Kirkegaard, hvis ældste del var indviet