Previous Page  78 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 78 / 341 Next Page
Page Background

K L A S S I C I SMENS B Y

417

Frederik V I holder mønstring paa Nørre Fælled. Stik af Fr. Schiøtt. Som kongerigets hovedfæst­

ning var København belagt med en efter tidens forhold temmelig stor garnison. Kongen var over­

ordentlig interesseret i militærvæsen og især i soldaternes eksercits.

Ferdinand. Brylluppet fejredes fjernt fra byen paa Frederiksberg Slot, men

befolkningen viste sin glæde ved at stille lys i alle vinduer. Arveprinsessen fik sit

hjem i København, og hun, der i karakter lignede sin fader i saa høj grad,

sikrede sig med aarene en fast plads i den københavnske befolknings hjerte.

I slutningen af 1830erne begyndte kongens kræfter at svigte. Saa sent som

2. december 1839 udførte han sine sædvanlige forretninger, men om morgenen

d. 3. december sov han stille hen i sit prunkløse værelse paa Amalienborg. Lands­

faderens død vakte oprigtig sorg overalt i byen, og i tætte skarer defilerede den

københavnske befolkning forbi hans baare.

Den nye konge Christian V I I I fik en vanskelig arv at løfte efter den folke­

kære Frederik V I. Christian V I I I var ganske vist født i København og havde

levet sin barndom og ungdom inden for voldene, men Frederik V I havde altid

holdt ham noget paa afstand, og siden havde hans chefstilling ved prins Chri­

stian Frederiks regiment og hans virksomhed som guvernør over Fyn holdt

ham fjernt fra hovedstadens befolkning. I sine yngre aar var han kommet i