84 / 341
K L A S S I C I SME N S B Y
423
sang af J. L. Heiberg. Begejstrede københavnere spændte sig selv for kareten,
der førte Thorvaldsen til Charlottenborg. Her maatte han træde frem i vinduet
og modtage folkets hyldest, førend menneskemængden lod sig bevæge til at
gaa hjem. Byen hædrede ham ved at udnævne ham til æresborger.
I 1839 tog arbejdet med indretningen af museet et skridt fremad, idet
Frederik V I paa hofbygmester J. H. Kochs opfordring besluttede at skænke
komiteen den saakaldte kongelige vogngaard bag Slotskirken til museum. Gaar-
den bestod egentlig af to længer, der af C. F. Hansen var blevet forsynet med
en facadebygning mod vest. Arkitekten G. Bindesbøll, der gennem adskillige aar
havde arbejdet med planerne om et Thorvaldsens Museum, sejrede i 1839 i
konkurrencen, og arbejdet blev kort efter paabegyndt.
III. K OMMU N A L S T Y R E T . SKOLE - OG
F ATT I GVÆS ENE T
Endnu i perioden 1795-1839 bevaredes i det væsentlige de former for byens
styre, som var skabt ved privilegierne af 1659 og 1661. Henimod slutningen
af perioden føltes trangen til reformer stærkere for hvert aar, der gik, og en
reform af kommunalstyret i København blev et af den offentlige menings ynd-
lingsemner. Ivrigt diskuterede man nødvendigheden af befolkningens større
indflydelse paa de kommunale anliggender, og i 1838 forelagde regeringen
stænderforsamlingen i Roskilde udkast til en ny kommunallov for hovedstaden.
V ed aarsskiftet 1839-40 var loven færdig til kongens underskrift. Da midnats
klokken ringede det gamle aar ud, fulgte dens toner samtidig den gamle ord
ning til graven.
I hele Frederik V I ’s tid delte saaledes den »velvise« magistrat under over
præsidentens ledelse i forbindelse med de »ædle og velfornemme 32 mænd«
kommunalforretningerne mellem sig, og ved deres side fandtes adskillige kom
missioner og direktioner med særlige hverv. I princippet var magistrat og borger-
raad ligestillet, i praksis laa al magten hos magistraten. Over begge forsamlinger
vaagede imidlertid danske kancelli, og alle afgørelser af betydning maatte fore
lægges dette.
Magistraten bestod foruden af overpræsidenten af et antal borgmestre og
raadmænd, alle udnævnt af kongen. Desuden fandtes der viceborgmestre og
viceraadmænd, udpeget af de 32 mænd som oftest af deres egen midte. De fik
ingen løn, men havde mulighed for at rykke ind i et ordinært borgmester- eller