KøbenhavnFraBopladsTilStorby

408

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

tissementer, og det var det store mellemled mellem den brede københavnske be

folkning, baade naar det drejede sig om køb og salg eller om forhold af mere

privat karakter.

Det københavnske borgerskab tilbragte fritiden hovedsagelig i hjemmet. Sel

skabeligheden var stor, og man kom gerne sammen. Traktementet var ikke over-

daadigt, og alle memoireskribenter samstemmer i dette, at levevisen var tarvelig

i sammenligning med senere. Men man hyggede sig i hinandens selskab. Den

almindeligste form for selskabelighed var aftenselskabet, hvor man kom til te

kl. 61/ 2 og spillede kort et par timer. Derefter kom aftensmaden paa bordet, og

traktementet afsluttedes altid med den dampende punchebolle. V ed punchen

vekslede tale og sang, og gammel og ung fandt glæde i hinandens selskab. Under

tiden musiceredes der, og til andre tider bød man op til dans. Restaurantliv om

aftenen var et ganske ukendt fænomen. Byen havde enkelte gode hoteller. Paa

Kongens Nytorv laa Hotel d’Angleterre (indrettet i 1795 i den tidligere Gramske

gaard) og Hotel du Nord (indrettet i 1796 i det tidligere Holsteinske palæ ).

V ed Stranden laa Hotel Royal og paa Halmtorvet umiddelbart inden for Vester

port den anselige gæstgivergaard Knapstedsgaard. Endelig fandtes der i Vester

gade, i Nyhavn og paa Nørregade en del jævne gæstgiversteder. A lle disse steder

var først og fremmest beregnet for de tilrejsende gæster og ikke for byens bor

gere. Derimod fandtes der overalt i byen, navnlig i de smaa stræder, en mængde

smaa ølstuer og kipper, hvor byens talrige enlige personer søgte trøst i hinandens

selskab.

I slutningen af det 18. aarh. oprettedes saakaldte schweizerkonditorier. Det

første aabnedes paa Østergade i 1788 af schweizeren Sultane og flyttedes senere

til Kongens Nytorv. Der serveredes bagværk, likører, punch og chocolade. Det

spillede en vis rolle i datiden, der ikke var forvænt med offentlige forlystelser.

Fra ca. 1800 fulgte andre konditorier efter, og navnlig leverede kanton Grau-

biinden i Schweiz adskillige dygtige konditorer.

Udendørs sports- og friluftsliv var et ganske ukendt fænomen. Børnene tum

lede sig i det frie sommer og vinter, men de voksne ikke. En forfatter fra det

18. aarh. (J. C . Fabricius) havde engang udtalt, »at vi med vort priselige

phlegma, vort kolde klima, vor tykke luft, vort danske blod og vore nærige spiser

var særdeles vel tjente med allehaande gymnastiske lege og forlystelser«, men

han stod forholdsvis ene med sin anskuelse. Børnene lærte i Frederik V T s tid

at gaa til gymnastik og svømning, og nogle voksne fandt efterhaanden ogsaa vej

til den i 1825 aabnede badeanstalt ved Langebro, der var smukt indrettet med

kolde og varme bade. Almindeligt blev det først langt senere. Den voksne køben-