44 / 341
K L A S S I C I SME N S B Y
383
Københavns havn før midten af det 19. aarhundrede. Til venstre de store pakhuse fra den floris
sante tid, i midten »Hønsebroen« og til højre Flaadens Leje med kaserneskibe. Maleri af Wilh.
Petersen.
meget af gadernes gamle linieføring. Grundejernes interesser havde været for
stærke. En gammel københavner vilde ikke blive helt husvild, hvis han vendte
tilbage til sin barndoms by. Han vilde ogsaa nikke genkendende til den køben
havnske brolægning, der ikke var blevet meget bedre. Husene i gaderne var
ganske vist nye, men stadig havde man de gamle trærender, der førte det friske
•vand ind i byerne, og i gaderne laa de gamle aabne rendestene med deres stin
kende affald. Ogsaa gadebelysningen var den gamle. Naar mørket brød frem,
tændte vægterne de gammeldags tranlygter, og naar det ifølge almanakken var
maaneskin, sparede man paa lygterne. Faldt det saa uheldigt, at det var over
skyet eller »magistratsmaaneskin«, som folkevittigheden kaldte det, maatte den
nattesene vandrer med største forsigtighed snige sig langs med husrækken.
Ogsaa Københavns Havns ydre præsenterede sig i det væsentlige med sine
gamle træk. Kom man sejlende, maatte man stadig passere toldbodbommen.
Kanalerne var ligeledes de gamle, men byens vartegn paa Havfrugrunden ud
for Tøjhuset blev taget ned. Samtidig blev sejlløbet reguleret. Knippelsbro under