KøbenhavnFraBopladsTilStorby

K L A S S I C I SME N S B Y

3 7 9

Udsigt fra Rundetaarn ca. 1840. T il venstre den nyopførte Vor Frue Kirke, Metropolitanskolen

og Universitetet. Til højre for Set. Petri Kirkes spir ses i baggrunden Frederiksberg Slot paa

bakken.Tegning af H. G. F. Holm, Bymuseet.

maa nævnes J. L. Lund, der malede et stort billede forestillende kristendom

mens indførelse i Danmark og andre billeder fra dansk kirkehistorie. Ogsaa disse

billeder blev reddet. Endelig arbejdede malerne C. F. Høyer, C. A . Lorentzen

(naturbilleder) og J. L. Møller, ligesom en række kunstnere var beskæftiget med

at male dørstykker.

Frederik V I tog ikke slottet i brug til kongebolig. Det anvendtes af ham kun

til repræsentation eller ved større festligheder i kongehuset. I slottets sydfløj fand

tes riddersalen og højesterets festsal, der blev taget i brug en gang om aaret, naar

kongen højtideligt aabnede den nye højesteretssession. I stueetagen mod slots

pladsen fik forskellige kollegier kontorer, og i etagen over dronningens lejlighed

i nordfløjen anbragtes Den kgl. Malerisamling. I 1832 flyttedes oldsagssamlingen

fra Trinitatis kirkeloft ligeledes til nordfløjen. Ellers stod den store bygning for

det meste tom. Det var først i en senere periode, at der kom liv i de mange mo

numentale rum.

I forbindelse med slottet og i samme stilart opførtes den nye slotskirke. I

modsætning til tidligere blev kirken en selvstændig bygning, og indgik ikke som