35 / 341
3 7 4
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
de fleste af professorresidenserne med deres værdifulde bogsamlinger var brændt.
Mod syd havde storbranden naaet det nordvestlige hjørne af Graabrødretorv
samt flere ejendomme i Skindergade og Klosterstræde. Endvidere var hele Lille
Fiolstræde brændt samt kvarteret mellem Nørregade og Aabenraa nord for linien
Krystalgade-Landemærket. Ialt opgjordes skaderne ved brand og bomber til
ca. 2,4 millioner rdl. A f denne sum faldt den største del paa bygninger inden
for voldene.
Ligesom i 1795 maatte myndighederne se at faa byggeriet igang saa hurtigt
som muligt. Allerede 8. oktober gav øvrigheden meddelelse om, i hvilke gader
byggeriet kunde begynde, og man begyndte at drøfte eventuelle ændringer i
gadenettet. Under 28. marts 1808 udstedtes en raadstueplakat, der fastslog, at
Graabrødrestræde, Klosterstræde, Skindergade, Lille og Store Fiolstræde, Rosen-
gaarden, Peder Hvidtfeldtsstræde, Store og Lille Kannikestræde, Larslejsstræde,
Lille Købmagergade og Pustervig skulde udvides til 12 -16 alens bredde. End
videre skulde der anlægges tre nye gader, nemlig en gade fra den lukkede ende
af Pustervig og ud til Aabenraa (Hauserplads anlægges først 1838), en gade fra
Kultorvet til den nye gade (Hausergade) og en gade fra Pustervig til Lande
mærket (Suhmsgade).
Det offentlige tog sig i 1807 længere tid til sine overvejelser end efter den
store brand. Der var ikke den samme levende trang til at tage fat. De svære tider
og den almindelige fattigdom lagde sin klamme haand over foretagsomheden.
M an maatte ogsaa mildne de strenge paabud om husenes højde. Den forhaanden
værende byggeplads maatte udnyttes. Selv i gader, der ikke maalte 18 alen i
bredden, tillod man huse med 21 alens højde (Kancelliplakat af 11. jan. 1810 ).
A f hensyn til sikkerheden bestemtes det dog, at alle trapper skulde være mindst
1x/ 2 alen fra rækværket og indtil væggen, og at mindstemaalet for dørene skulde
være
i
3/ 4
alen i bredden.
Grunden til denne økonomi var, at de militære myndigheder modsatte
sig ethvert byggeri i fæstningens forterræn. Tidligere havde man set gennem
fingre med dette byggeri, men erfaringen fra belejringen havde overbevist
generalstaben om den risiko, der var forbundet med, at en eventuel fjende
kunde søge dækning i eksisterende bygninger umiddelbart foran byens volde.
29. oktober 1807 udstedtes et almindeligt forbud mod opførelsen af enhver
slags bygninger i forstæderne, og plankeværker skulde øjeblikkelig nedrives
paa befaling. 11. maj 1808 fulgte en kancelliplakat, der blot tillod opførelsen
af en-etages huse af bindingsværk paa broerne og paa Blegdammen, og der
skulde i ethvert tilfælde indhentes tilladelse hos de militære myndigheder eller