K L A S S I C I SME N S B Y
3 7 5
Det af C. F. Hansen genopførte Christiansborg Slot med Slotskirken, der blev bevaret fra øde
læggelse under branden 1884, set fra Højbroplads ca. 1830. Bemærk den gamle Højbro, der kunde
aabnes for gennemsejlende fartøjer. Tegning af H. G. F. Holm, Bymuseet.
magistraten. Hertil sluttede sig en raadstueplakat af 1. aug. s. a., hvorefter det
blev forbudt grundejerne at opføre huse af grundmur eller bindingsværk inden
lor demarkationslinien, der fulgte Falkoneralleen og Jagtvejen. Kun brædde
skure med tag af tegl, brædder eller straa blev tilladt. Hovedstadens ind
byggere maatte følgelig rykke tættere sammen paa den snævre plads inden for
byens volde.
De private bygninger, der opførtes i aarene efter bombardementet, var alle
holdt i den klassiske stilart. Kvalitetsmæssig var husene noget ringere end fra
perioden før bombardementet, og der kunde komme noget strengere og mere
kaserneagtigt over de større boligkarreer. Den ydre udsmykning indskrænkedes
ogsaa til det mindst mulige. Bygherrerne maatte tage hensyn til de fattige tider,
og lejerne maatte vænne sig til at stille mindre krav. Nye synspunkter var ved at
arbejde sig frem med hensyn til boligens indretning. Medens middelklassens
familier tidligere havde foretrukket en stor stadsestue til gaden, der stod tillukket
det meste af aaret og kun aabnedes ved højtidelige lejligheder, og til daglig
havde nøjedes med at leve - voksne og børn mellem hinanden - i et eller to
værelser, foretrak man nu at indrette boligen mere i overensstemmelse med de