315 / 341
654
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
korpsets fjernelse, 2) undtagelsestilstandens ophævelse, 3) aabning af tilførsels
vejene og genoptagelse af de kommunale værkers drift,
4
) ingen repressalier i
anledning af strejken.
Søndag eftermiddag aabnede tyskerne for vand, gas og elektricitet, og om
aftenen opfordrede de ledende politikere, borgmestre samt organisationernes
førere københavnerne til at genoptage arbejdet næste morgen. Det store flertal
fulgte imidlertid Frihedsraadets parole og mødte ikke, hvilket fik overborgmeste
ren til at udsende en uheldig skrivelse til funktionærerne ved kommunen, hvori
de truedes med »konsekvenser«, hvis de ikke gik i arbejde. Fra tysk side fortsatte
man iøvrigt med skyderiet.
Forhandlingerne i løbet af mandagen resulterede i en samtale mellem Buhi
og Best. Denne sidste lovede, at de tyske tropper vilde blive trukket tilbage, og
om aftenen meddelte Buhi befolkningen dette i radioen.
Fra Frihedsraadets side mente man at vide, at tyskerne reelt ogsaa var
parat til at fjerne Schalburgkorpset. Det udsendte derfor en appel til arbejdets
genoptagelse og konstaterede, at tyskerne faktisk havde bøjet sig.
Tirsdag
4
. juli begyndte virksomhederne derfor atter at komme i gang,
skønt tyskerne stadig skød paa befolkningen. I løbet af dagen blev Frihedsraadets
appel imidlertid kendt i videre kredse, og fra onsdag arbejdedes i fuldt omfang.
Den følgende onsdag - den 12. juli - mindedes københavnerne folkestrejkens
ofre ved 2 minutters stilhed kl. 12.
Under indtryk af de vældige nederlag paa alle fronter blev tyskernes despera
tion voldsommere i de følgende maaneder, og terroren forstærkedes. Samtidig
blev modstandsbevægelsens indsats forøget. I maanederne fra august 1944 til
kapitulationen i 1945 forøvedes mellem 16 og
4
o sabotager i København pr.
maaned, hvoraf flere var mod store fabriksvirksomheder. Fra tysk side rettedes
raseriet mere og mere mod det danske politi, som de med rette mistænkte for
at støtte modstandsbevægelsen. 19. september gik de derfor til aktion mod politiet
over hele landet. I København lod de blæse luftalarm og besatte derefter Politi-
gaarden og de forskellige stationer over hele byen. Det var denne gang lykkedes
dem at holde aktionen hemmelig, og de kunde derfor faa fat paa et stort antal
betjente, som sendtes til koncentrationslejre i Tyskland.
Politiets deportation fra København maatte uundgaaeligt gradvis svække
retssikkerheden, og den københavnske underverden dukkede efterhaanden frem,
da den opdagede, at den havde frit spil. Tyskerne ønskede først et nyt politi
korps dannet, men da dette afvistes fra dansk side, satte de det berygtede HIPO-