KøbenhavnFraBopladsTilStorby

650

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

De illegale aviser fik større og større udbredelse, og Frihedsraadets autoritet

voksede. Tyskerne svarede med modterror. I september udsendte de meddelelse

om den første officielle henrettelse for sabotage. Schalburgkorpset, som var blevet

oprettet i februar, og andre terrorgrupper blev sat ind. I december gav Hitler

ordre til schalburgtagen og clearingmordene. I begyndelsen af 1944 blev saa-

ledes Kaj Munk myrdet, og der forøvedes schalburgtage mod de store films

selskabers ateliers og mod Kinopalæet.

I slutningen af juni ig

kom det store sammenstød mellem Københavns

befolkning og tyskerne. I løbet af juni maaned gennemførtes sabotager mod flere

københavnske virksomheder, som arbejdede for tyskerne, blandt andet blev

Riffelsyndikatet sprængt og brændt 22. juni. Tyskernes svar blev schalburgtage

i Tivoli, mod Borgernes Hus og paa Studentergaarden, og mandag d. 26. gav

den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best ordre til indførelse af spærretid

fra kl. 20 til kl. 5.

Dette opirrede arbejderne, og samme dag forlod de Burmeister og Wain

kl. 12 og sendte samtidig en skrivelse til Best, hvori de meddelte ham, at naar

de ikke kunde faa lov til at gaa ud om aftenen og passe deres kolonihaver,

maatte de tage fri om eftermiddagen.

Burmeister og Wain-strejken smittede i andre virksomheder. Endvidere over

holdt folk ikke udgangsforbudet, og følgen blev, at tyske patruljer skød paa

dem, der opholdt sig paa gaderne, hvilket yderligere ophidsede stemningen.

Om onsdagen - den 28. — henvendte formanden for De samvirkende Fagfor

bund, Eiler Jensen, sig til udenrigsministeriets direktør Svenningsen og frem

hævede overfor ham, at spærretiden ensidigt ramte den københavnske arbejder

befolkning. Svenningsen gik til Best, og denne gjorde derefter den indrømmelse,

at spærretiden blev udskudt til klokken 23.

Paa dette tidspunkt var stemningen i befolkningen imidlertid steget saa

meget, at den maatte have luft. Torsdag aften skød tyskerne paa nogle spor

vognsfolk i Istedgade, og fredag morgen indtraf det samme paa Amager. Spor

vognsfunktionærerne nedlagde derefter arbejdet. Samme morgen havde aviserne

bragt meddelelse om tyskernes henrettelse af Hvidstengruppen, og dette lagde

yderligere ved paa vredesbaalet. I løbet af formiddagen affolkedes arbejds

pladserne, og fredag eftermiddag var folkestrejken gennemført over hele Køben

havn.

Folkestrejken udløste 3 aars opsamlet vrede og bitterhed. Den vendte sig

ikke alene mod tyskerne, men ogsaa mod danskere, som mistænktes for sam

arbejde med dem. Saaledes blev om fredagen Bryde Nielsens forretning paa