Previous Page  314 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 314 / 341 Next Page
Page Background

D E N M O D E R N E S T O R B Y

653

Shellhuset, Gestapos hovedkvarter og skuepladsen for et stort antal oprørende mishandlinger af

danske patrioter, blev den 21. marts 1945 fuldstændig ødelagt ved et angreb af engelske flyvere.

repræsentanterne gjorde samtidig opmærksom paa, at kravet om Eiler Jensens

fjernelse vilde gøre opraabet virkningsløst blandt arbejderne.

Imidlertid truede strejken med at brede sig til provinsen, og dette gjorde

øjensynlig tyskerne betænkelige. Klokken 16 indfandt den tyske legationsraad

Duckwitz, der i virkeligheden modarbejdede nazisterne og gentagne gange havde

givet danskerne værdifulde vink, sig i udenrigsministeriet, og det fremgik af

hans oplysninger, at Best nu vilde frafalde kravet om Eiler Jensens og Eivind

Larsens afgang, dersom det danske politi blev sat effektivt ind mod plyndringer

og ødelæggelser samt vilde beskytte de foretagender, der truedes af sabotørerne.

Fra søndag eftermiddag vilde de kommunale værker blive frigivet og spærringen

hævet fra mandag morgen kl. 5. Departementschefskredsen enedes derefter om

at udsende opraabet den følgende dag gennem radioen.

Frihedsraadet var imidlertid ikke tilsinds at indstille kampen paa disse betin­

gelser. I løbet af lørdagen udsendte det en proklamation, hvori det opfordrede

til at fortsætte strejken, indtil følgende krav var blevet opfyldt: 1) Schalburg-