309 / 341
648
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
publikum reagerede overfor udæskende tysk hyldest i Idrætsparken til det
østrigske fodboldhold »Admira«. Den fremkaldte tumulter, der indirekte med
førte justitsminister Harald Petersens afgang.
De første større og bevidst politiske demonstrationer afholdtes 25. november
1g
4
1 i anledning af Danmarks tilslutning til anti-komintern pagten. I spidsen
gik studenterne, som om morgenen overalt paa Universitetet fandt løbesedler
med opfordring til at mødes ved Amalienborg kl. i
4
. I tusindvis af københavnere
sluttede sig til demonstrationen, der fortsattes om aftenen paa Raadhuspladsen
og den næste dag paa Kongens Nytorv, hvor der blev huj et af hagekorset. I
september 1942 udbrød ogsaa alvorlige uroligheder under Frikorps Danmarks
besøg.
De første illegale blade begyndte at udkomme. Ved Tysklands overfald paa
Sovjetunionen i juni 1941 lod tyskerne en række kommunister arrestere, og
kommunisterne, der hidtil havde indtaget en negativ holdning til krigen med
Tyskland, gik nu ind i modstandskampen og udsendte »Land og Folk«, den
første illegale avis. Derefter kom i december 1941 »De frie Danske« og i februar
1942 begyndte organisationen »Ringen«, som cand. mag. Frode Jakobsen havde
dannet om sommeren, at udgive »Ringens Orientering«. I april ig
42
startede
Mogens Fog, Christmas Møller og Aksel Larsen »Frit Danmark«. Mens der
i København i 1940 udkom
4
illegale blade og i
ig
42
7, var antallet i 1943
steget til
24
blade.
Sabotagen groede langsomt frem. I ig
4
o og ig
4
i foretoges ialt kun
4
sabotager i København, men fra sommeren ig
42
blev de regelmæssige, omend
i meget begrænset omfang. Denne vending skyldtes Christmas Møllers radiotaler
fra London og den kontakt, der blev sluttet med England, efter at de første
faldskærmsjægere var kommet til Danmark. I København organiseredes de to
store sabotageorganisationer »BOPA« og »Holger Danske«.
1943 blev det afgørende aar. 22. marts afholdtes valget til folketinget, hvor
ogsaa København kaldte alle af huse for at demonstrere den nationale samling
og vise nazismens definitive fallit i Danmark. Snart herefter begyndte det at
trække op til bruddet med Tyskland, som allerede havde truet under telegram
krisen i september-oktober ig
42
. En udløber af denne var episoden i Borger
repræsentationen, hvor formanden Karmark Rønsted efter oplæsning af kongens
takkeskrivelse sagde: »Jeg formoder ikke, at nogen af de tilstedeværende har
indvendinger at gøre mod svaret.«
I løbet af sommeren voksede den aktive modstand, som nu i »Frihedsraadet«
fik en centralledelse, og i august udbrød store strejker og uroligheder rundt om