305 / 341
644
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Den danske lodsdamper sejlede straks hen mod skibene for at standse dem.
De sejlede imidlertid med god fart, og lodsdamperen kunde ikke indhente dem.
Da de nøje holdt kurs efter fyrlinien, troede man, at det var danske marine
fartøjer, som ikke var forpligtet til at benytte lods.
De to tyske skibe var samtidig blevet observeret fra Middelgrundsfortet. Da.
vagten bemærkede, at de ikke tog lods om bord, sattes en projektør paa dem,
stopsignalet hejstes, og dette blev belyst. For det ene af skibenes vedkommende
konstaterede man, at det var et tilsyneladende uarmeret orlogsfartøj af ukendt
nationalitet.
De to skibe standsede ikke, hvorefter der blev givet ordre til affyring af
et varselsskud, hvilket - ifølge søværnskommandoens beretning - »imidlertid
mislykkedes«. Det oplystes senere, at projektilet paa grund af fedt i kammeret
ikke kunde indføres.
Da Middelgrunden derefter slukkede sin projektør, belyste tyskerne deres
flag, og paa fortet konstateredes, at det var et tysk orlogsflag. Da man troede( !),
at skibet var ubevæbnet, blev der ikke grebet ind, og overfaldsskibene kom ogsaa
forbi de danske orlogsfartøjer uden at blive antastet.
Kl. 5,20 ankrede de tyske skibe op ved Langelinje, og soldaterne myldrede
i land. Herfra rykkede de frem til Kastellet, hvor de sprængte Norgesporten.
Da der i fortet kun opholdt sig arbejdssoldater uden udrustning, lykkedes over
rumplingen let.
Fra Kastellet foregik fremrykningen dels mod Østerbro og Kristianiagade,
hvorfra der etableredes forbindelse med det tyske gesandtskab paa Kastelsvej,
dels mod Toldbodvej og Amaliegade. Under fremstødet gennem Amaliegade
fik tyskerne kontakt med garden, som stod under befaling af kaptajn Henning-
sen. Den gik i stilling og gav ild. Samtidig kom de tyske bombemaskiner ind
over byen.
Imens den militære overrumpling foregik, forhandledes paa Amalienborg.
Forsvarsministeren havde opholdt sig om natten i ministeriet. Klokken 4,45
ankom general Prior fra Kastellet og undgik saaledes at blive taget til fange
af tyskerne. I ministeriet var efterhaanden samlet Alsing Andersen, admiral
Rechnitzer samt generalerne Prior og Stemann. Inden de begav sig til Amalien
borg, indløb meddelelsen om landgangen paa Langelinje, hvorefter admiral
Hammerich forespurgte, om han skulde give ordre til modforanstaltninger, hvor
til Alsing Andersen svarede nej; man maatte afvente, hvilke beslutninger der
blev truffet paa Amalienborg.
Foruden statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren samt^