Previous Page  301 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 301 / 341 Next Page
Page Background

640

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

udstyrsrevyer og operetter med Liva Weel og Carl Alstrup, Arne Weel, Edgar

Hansen og Amélie Kierkegaard som hovedkræfter. Senere førte Skaarup store

udenlandske revystjerner til København som f. eks. Josephine Baker, der ved

sin optræden i 1928 baade henrykte og forargede. 1930 blev Scala revet ned,

og paa grunden byggedes det store forlystelsesetablissement »National-Scala«.

Revyen, operetten og det lettere lystspil havde endvidere til huse paa Nørre­

bros Teater, Apolloteatret, Fønix Teatret og i Riddersalen.

Sporten fortsatte stort set med de samme former som før 1914. A f nye

sportsgrene, der blev populære i mellemkrigsaarene, kan bl. a. nævnes golf,

badminton, kajakroning og haandbold samt om vinteren skiløb.

Derimod blev sporten i voksende grad en københavnsk folkeforlystelse, som

søndag efter søndag samlede i tusindvis af tilskuere. Hertil bidrog ogsaa den

store plads,, som pressen efterhaanden gav sportsstoffet. Mest populært var vel

fodboldspillet, der ikke alene havde en mængde udøvere, men endnu flere

passive »spillere«. Særlig store københavnerbegivenheder var landskampene,

især mod Sverige; de drøftedes i uger før kampen og fyldte Idrætsparken til

sidste plads, naar de blev udkæmpet.

Cyklesporten bevarede sin popularitet, og som publikumsfavorit afløstes

Thorvald Ellegaard af en række ryttere, hvoraf Willy Falck Hansen, Werner

Grundahl og Henry Hansen var de kendteste. I 1921 og 1931 arrangeredes

verdensmesterskaberne i cykleløb i København.

En sportsgren, som for alvor brød igennem i mellemkrigsperioden, var boks­

ningen, hvis højdepunkter ogsaa var landskampene. En særlig afart af denne

sport var de professionelle stævner. Disse begyndte allerede i 20erne, da de

afholdtes i Lørups Ridehus og i Idrætshuset. Rigtigt format fik disse aftener

dog først, da København i Knud Larsen fik et virkeligt mesteremne, som efter

en række store kampe i »Forum« blev europamester i 1929. Interessen for

professionel boksning blussede op igen, da der i 30erne med Einar Aggerholm

dukkede en ny mesterskabsaspirant op.

Arrangøren af de professionelle boksekampe, Valdemar Christiansen, skaf­

fede ogsaa københavnerne en anden stor sportsforlystelse - seksdagesløbene -

som grasserede i midten af 30erne og nat efter nat trak i tusindvis af køben­

havnere til Kæmpehallen.

A f professionel sport kan ogsaa nævnes dirt-track motorløbene, der en over­

gang var meget populære i tyverne.

I publikumsyndest kunde dog kun faa konkurrere med svømmepigerne.